Tanker om politik og historie…

Danmarks Radio er ikke venstreorienteret

Kan du se pointen? Jeg kan ikke...

…de er bare til venstre for mennesker med et meget underligt syn på det danske mediebillede.

De røde lejesvende, (D)DR, den røde propagandasender, DanMarx Radio – kært barn har mange navne når især den højrenationale (og til dels den liberale) del af befolkningen slynger endnu en anklage efter vores public service kanal.

Men er Danmarks Radio overhovedet venstreorienteret?
…eller er det bare disse kritikere der har skubbet den politiske midte så langt imod højre, at de ser røde flag smælde over Pilestræde 34?

På højrenationale blogs som f.eks. Uriasposten virker det f.eks. nærmest som en konsensus, at det eneste borgerlige (eller højreorienterede) mainstream medie vi har i Danmark, efterhånden kun er Jyllands-Posten på en god dag. Traditionelt konservative aviser som Berlingske Tidende og Århus Stiftstidende regnes for venstreorienteret hos dette segment, for hvem man næsten har indtrykket af at Danmark må være et oplagt land for en marxistisk revolution.

Dagbladenes Danmarkshistorie :
Under avisernes storhedstid i Danmark havde vi i mange år de fleste politiske partier repræsenteret, enten direkte eller indirekte, af et dagblad. Groft sagt et venstreblad, et konservativt blad, et radikalt blad og et socialdemokratisk blad. I mange provinsbyer var der også flere partier repræsenteret af lokalblade.

Efterhånden som abonnement tallene begyndte at falde, og aviserne blev mere afhængige af annoncekroner, faldt flere og flere af disse blade fra, eller blev opkøbt af andre. Det giver sig selv, at erhvervslivet er mest interesseret i at støtte blade, der repræsenterer deres egne, dvs. normalt borgerlige, synspunkter – og ikke overraskende er det aviserne med økonomisk liberale grundholdninger, der har overlevet. Den socialdemokratiske provinspresse måtte op igennem 1960’erne opgive flere og flere steder – i Århus blev Demokraten overtaget af Århus Stiftstidende i 1974 – og på landsplan faldt Social-Demokraten (Aktuelt) endelig fra i 2001, efter at have været i krise i mange år.

Hvis massemedierne i Danmark generelt ligger til højre for midten, så er der altså intet overraskende i, at Danmarks Radio ligger til venstre for disse. Dette er ikke venstreorienteret i sig selv. Er man af den opfattelse, at massemedierne generelt er venstreorienteret, så er der altså heller intet overraskende i at Danmarks Radio opleves som venstreorienteret. Men igen er dette ikke ensbetydende med at de er det.

De røde lejesvende :
Hvis Danmarks Radio er oversvømmet med røde journalister, der herigennem formidler venstreorienteret propaganda ud til befolkningen, hvorfor ser vi så konstant medarbejdere der springer ud som borgerlige politikere? Nogle eksempler kunne være :

Uffe Elleman-Jensen, arbejdede som journalist ved DR og blev som bekendt medlem af Folketinget, formand, udenrigsminister og statsministerkandidat for Venstre.

Paula Larrain, journalist ved DR, danser og senere folketingskandidat for De Konservative.

Morten Løkkegaard, som er et af de sjoveste eksempler. Da han udtalte sig konspiratorisk omkring 11. september blev det, blandt andet i den højrenationale blog verden, udråbt som endnu et tegn på Danmarks Radio og deres journalisters placering langt ude på venstrefløjen. Nu sidder manden i Europa-Parlamentet for Venstre.

Ole Andreasen, journalist ved DR der i 1968 af Venstre minister Jens Sønderup blev beskyldt for at være “en rød lejesvend”. Sønderup var vel en slags fader til udtrykket. Andreasen blev senere medlem af Venstre, sad blandt andet i hovedbestyrelsen og har været valgt til Europa-Parlamentet for partiet.

Claus Borre, sports-journalist og opstillet til kommunalvalg for De Konservative.

Er der nogen der kan komme i tanke om en journalist fra Danmarks Radio, der er sprunget ud som politiker for et parti til venstre for Socialdemokratiet?

Metoden hos kritikerne :
Metoden hos en del af det segment der gerne vil udstille Danmark Radio som venstreorienteret, er da heller ikke ligefrem specielt videnskabelig brugbar. Den består groft sagt i at poste alt der kan defineres som venstreorienteret, tit og ofte med meget subjektive briller på, og derpå, efterhånden som post-counten bliver højere og højere, konkludere at det må være et billede af virkeligheden. Det svarer dybest set til at stå ved vejsiden og måle hastigheden på bilerne der kører forbi. Efterhånden som flere og flere måles til at køre for hurtigt, kan man så konkludere at danskerne generelt kører for hurtigt.



Interessante links :
Røde lejesvende – Information
Lejesvende på P1 – Hjernevasken
DR ikke mere venstreorienteret end TV2 – MetroXpress
En skæv højre – Niels Krause-Kjær
Det kulturelle karaktermord – PeerPlus

8 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Superman said, on 18. marts 2010 at 00:17

    Er det ikke sjovt at du i 17 forskellige poster inde på Uriasposten indgår i halvlange debatten med det argument at nazismen intet som helst har at gøre med venstrefløjen selvom det hedder nationalsocialisme.

    Man skal ikke dømme en bog på dens titel – er vist din foretrukne floskel.

    Fair nok. Måske vi så også kunne blive enige om ikke at bedømme de danske medier ud fra hvad der tilfældigvis står nedskrevet i en gammel redaktørerklæring eller hvad en avis officielt angiver som dens ståsted.

    Og fem eller ti navne fra DR er ikke just noget tungtvejende argument imod kanalens ræverøde grundtone. 1) der kan jo laves alenlange lister over kommunister der arbejder hos DR , og 2) at DR er så ulideligt ræverødt kunne jo være forklaringen på hvorfor de få borgerlige så gerne vil væk derfra.

    Iøvrigt; hvilken alternativ metode foreslår du til at dokumentere DRs røde slagside – når nu indsamlingen af eksempler i stakkevis ikke er god nok.
    Skal vi prøve med en meningsmåling blandt medarbejderne ??
    Skal vi lave en optælling af gæsternes politiske sympatier ??

    Eller er du så heldig at der ikke findes en tilfredsstillende metode – hvorfor al snak om DR’s røde linie må kasseres.

    Mens du tænker kan du muntre dig med Kurt Strands flotte optræden som vært i Deadline to dage i træk. Ikke et eneste kritisk spørgsmål kunne han finde til sine gæster. Ej, det er løgn. Der var naturligvis til Claus Hjort. Men ikke til den kurdiske venstreekstremist som åbenbart var relevant som ekspert på Sverigedemokraterne (de fæle nazister og ekstremister ved du nok) eller på den ulidelige Gunter Waldrauff selvsmagende hysteri – hans “metode” kan vist heller ikke leve op til nogen form for videnskabelige krav så der kunne jo have været et oplagt spørgsmål – tror du det kom ??

  2. polyb said, on 18. marts 2010 at 07:45

    @Superman
    Er det ikke sjovt at du i 17 forskellige poster inde på Uriasposten indgår i halvlange debatten med det argument at nazismen intet som helst har at gøre med venstrefløjen selvom det hedder nationalsocialisme.

    Man skal ikke dømme en bog på dens titel – er vist din foretrukne floskel.

    Fair nok. Måske vi så også kunne blive enige om ikke at bedømme de danske medier ud fra hvad der tilfældigvis står nedskrevet i en gammel redaktørerklæring eller hvad en avis officielt angiver som dens ståsted.

    Intet sted har jeg givet udtryk for at det kun er deres officielle ståsted eller gamle redaktørerklæringer der ligger til grund for min placering af disse dagblade.

    Og fem eller ti navne fra DR er ikke just noget tungtvejende argument imod kanalens ræverøde grundtone. 1) der kan jo laves alenlange lister over kommunister der arbejder hos DR , og 2) at DR er så ulideligt ræverødt kunne jo være forklaringen på hvorfor de få borgerlige så gerne vil væk derfra.

    Selvfølgelig ikke, det er mest ment som et sjovt indslag man kan undre sig over. Men jeg er glad for at du dermed også er enig i at det politiske ståsted hos DR’s medarbejdere ikke generelt er et specielt godt argument.

    Iøvrigt; hvilken alternativ metode foreslår du til at dokumentere DRs røde slagside – når nu indsamlingen af eksempler i stakkevis ikke er god nok.
    Skal vi prøve med en meningsmåling blandt medarbejderne ??
    Skal vi lave en optælling af gæsternes politiske sympatier ??

    Man kunne forsøge over en periode, ud fra så vidt muligt objektive kriterier, at definere udsendelser som enten venstre-, neutralt- eller højreorienteret. Ud fra dette kunne man så forsøge at konkludere på hvorvidt pågældende udsendelser havde haft en politisk slagside. Det er jo enormt intetsigende kun at indsamle beviser på bias til en side – og det endda ud fra enormt subjektive kriterier for hvad der er bias.

  3. Han Jensen said, on 4. april 2010 at 10:27

    1) der kan jo laves alenlange lister over kommunister der arbejder hos DR –

    Kan vi så ikke få lov til at se bare en halv alen?

  4. Nielsen said, on 21. september 2010 at 17:12

    Du er simpelthen hjernedød. At du samtidigt er landsforrædder. Stiller dig i om muligt i endnu dårligere lys.

  5. polyb said, on 21. september 2010 at 17:45

    @Nielsen
    Læs venligst om kommentar politikken før du poster næste gang :
    https://polyb.wordpress.com/about/

    Du vil gøre både dig selv, jeg og andre mulige læsere en stor tjeneste 🙂

    Endvidere vil dette indlæg måske have interesse :
    https://polyb.wordpress.com/2010/06/07/personlig-tilsvining-pa-nettet/

  6. polyb said, on 23. september 2010 at 11:15

    Endnu en “rød lejesvend” springer ud som borgerlig :

    http://politiken.dk/politik/1066343/kendte-pressefolk-stiller-op-for-liberal-alliance/

    Mette Bock, tidligere chefredaktør og direktør i Danmarks Radio, stiller nu op som spidskandidat for Liberal Alliance.

  7. […] eventuelt også : Danmarks Radio er venstreorienteret Pravda i […]

  8. polyb said, on 18. maj 2011 at 19:27

    Journalisten.dk har en interessant artikel om “Blå lejesvende i DR”:
    http://journalisten.dk/node/20425

    …og endnu mere i Politiken:
    http://politiken.dk/kultur/ECE1275592/amerikas-radio-dengang-de-roede-lejesvende-var-blaa/


Skriv en kommentar