Liberale dommedagsprofetier

Lars Seier Christensen
(© Saxo Bank A/S)
Lars Seier Christensen er en klog mand – det må man da i hvert fald normalt gå ud fra er tilfældet, når der er tale om en mand der har skabt sig en kæmpe formue indenfor bank verdenen. Sammen med makkeren Kim Fournais grundlagde han Saxo Bank, og har derudover gjort sig bemærket som liberal debattør og som sponsor for CEPOS, Ny/Liberal Alliance, 180grader.dk og diverse liberale bogudgivelser, såsom Ole Birk Olesens “Taberfabrikken”.
Der var da derfor intet overraskende i, at selvsamme Ole Birk Olesen leverede et festskrift for Lars Seier Christensen, i forbindelse med at sidstnævnte for nyligt meddelte, at familien, officielt fordi de var “bekymrede for, hvor Danmark er på vej hen – både økonomisk og politisk”, havde besluttet at forlade Danmark til fordel for Svejts. Nogle vil måske påpege, at flytningen falder ret belejligt den senere tids mediestorm imod Saxo Bank taget i betragtning.
Interessant var dog et fire måneder gammelt citat der kom frem i forbindelse med dette skrift – et citat fra en tale jeg personligt fuldstændigt har overset. Til mit forsvar vil jeg dog fremhæve, at det bestemt ikke er hver dag, at jeg begiver mig ind for at se hvad de gode mennesker fra Trykkefrihedsselskabet nu har foretaget sig af ting og sager.
Citatet stammer fra en tale Lars Seier Christensen tilbage i februar holdte hos Trykkefrihedsselskabet. I talen gjorde Lars Seier redde for hvorfor socialismen, som han ser det, er en større trussel imod friheden end islamismen. En holdning der selvfølgelig ikke faldt i udelukkende god jord hos Trykkefrihedsselskabet, hvor man, på trods af et langt fra hyggeligt forhold til socialismen, bestemt har endnu mindre til overs for muslimer islam. I den sidste del af talen, faldt så disse guldkorn fra Lars Seier Christensen :
Jeg mener oprigtigt, at om 25- 30 år – måske før – vil den ”danske model” være styrtet sammen og vi vil leve i et benhårdt socialistisk diktatur. Folk som jeg selv vil i sandsynligvis have mistet alt, i værste fald være blevet slået ihjel. Ikke af islamister, men af paniske socialister, der ser verden styrte sammen omkring dem – uden at forstå hvorfor det sker.
De fæle socialister vil altså, indenfor en generations tid, se deres skandinaviske velfærdsstat styrte sammen – derpå indføre diktatur i Danmark og muligvis slå Lars og de andre kapitalistsvin ihjel – altsammen uden helt at forstå hvorfor verden, på grund af deres socialisme, er styrtet sammen omkring dem.
I bund og grund elsker jeg egentlig, når politiske modstandere fremfører holdninger som disse – jeg ville ønske de kom mere frem i lyset. Det er udbrud som disse der vil sikrer, at Liberal Alliance aldrig bliver et specielt stort eller indflydelsesrigt parti. Vælgerne bryder sig (generelt) heldigvis ikke om denne form for dæmonisering af politiske modstandere. Samtidig er det svært at tage mennesker seriøst, som potentielle politiske magthavere i landet, når de fremfører så underlige verdensbilleder som i dette tilfælde.
Til slut må det i øvrigt være på sin plads at komme med et par beroligende ord til Lars Seier Christensen. Hans fantasi scenarie kommer heldigvis slet ikke til at finde sted. Jorden går jo som bekendt under i 2012, ligesom den gjorde det i 1999, 1995, 1994, 1984, 1975, 1925 og et par hundrede gange før da. Så Lars kan vist roligt slappe af – der er stadig tid nok til at tælle alle pengene.
Interessante links :
Skatteangst eller socialistangst? – Ugebrevet A4
18 kommentarer
Subscribe to comments with RSS.
@ Polyb, du skriver: Det er udbrud som disse der vil sikrer, at Liberal Alliance aldrig bliver et specielt stort eller indflydelsesrigt parti.
WJ: Dertil kommer partiets totale mangel på organisation. I langt de fleste kommuner var de ude af stand til at stille med kandidater. Ved sidste valg keglede de rundt i opstillingerne, og endte med at blive totalt til grin på den bekostning. Liberal Alliance er ikke et parti, det er bare en idé.
Idéen forekommer at være ved at blive populær, men jeg tror bare at det skyldes at borgerlige vælgere mener at de borgerlige partier har svigtet den borgerlige agenda. Liberal Alliance er ikke blev valgt til. V og K er blevet valgt fra. Hvad vil der ske, når disse borgerlige vælger opdager at Liberal Alliance ikke er et parti, og kandidaten i deres kreds er en nobody uden politiske kompetencer? Hvis de foretager et styrt ala valgkampen i 2008, så styrter de fra et lavere niveau.
Anyway; aldrig sige aldrig, men det forekommer mig usandsynligt at Liberal Alliance bliver “et specielt stort eller indflydelsesrigt parti.”
Smid dog artiklen på 180grader, og se hvor mange minus-stemmer det kan trække.
I langt de fleste kommuner var de ude af stand til at stille med kandidater ved sidte kommunalvalg. Ved sidste folketingsvalg keglede de rundt i opstillingerne.
@William
Tak for din kommentar – jeg er helt enig i dine betragtninger. Med hensyn til det med “ikke et parti, men en idé”, så synes jeg også det f.eks. kan ses i forhold til denne dæmonisering, som mit eksempel her kun er et af flere af, hvis man f.eks. kigger sig lidt omkring inde på 180grader.dk. På sin vis er det egentlig befriende, at man placerer ideologien højere end vælgertækken, men man skyder så til gengæld bare sig selv fuldstændigt i foden, når det bliver de ideologiske ekstremister der på en måde sætter dagsorden.
Vi skal vist lige have Laird Wilcox på banen igen
Når man, som Lars Seier, om et system som vores skandinaviske velfærdsmodel, et system som et kæmpe flertal af danskerne, venstreorienterede som borgerlige, reelt har et ret positivt forhold til, kan udtale ting som :
…så har man meldt sig ud af kampen om at få lov til at have magt over den danske vælgerskare. Nej Lars, man kan ikke diskutere om vi har et socialistisk diktatur i Danmark. Vi lever i et af verdens mest demokratiske lande. Vi har haft en borgerlig regering i snart 10 år, og før den havde vi i næsten lige så lang tid en socialdemokratisk regering der førte en, ifølge eksempelvis dit eget barn CEPOS, til tider mere liberal økonomisk politik end den nuværende regering.
Smid dog artiklen på 180grader, og se hvor mange minus-stemmer det kan trække.
Hmm jo, hvorfor ikke
Hold da fast, det lyder slemt:o).. Gælder det kun “rigtige” socialister eller er socialdemokrater også indbefattet i panikflokken? Jeg skal bare lige have styr på, hvordan jeg kan forvente at min fremtid former sig;o)
Mvh
@qolyehudi
Jeg vil, uden at vide det direkte, gætte på at det ikke kun også gælder socialdemokrater, men også mange borgerlige som jo i virkeligheden også er socialister ifølge en del af LA segmentet. Om det kun er rigtige socialister, eller om det også er medlemmer af V og K der vil slå Lars ihjel og tage hans penge inden for de næste få år, skal jeg ikke kunne sige.
En ting er nok sikkert – hvis du er socialdemokrat, så er du nok potentiel politisk morder og muligvis allerede nu tilhænger af socialistisk diktatur.
Jamen hvor er det hyggeligt at i herinde på denne blog kan blive enige om at LA ikke har nogen eksistensberettigelse.
I henviser til kommunalvalgene, som åbenbart er måden hvorpå man måler om et partis politik er bæredygtig.
Jamen dog… er det underligt at et parti der har haft en så rodet start før det fandt den rette form har få kandidater til et kommunalvalg, når det nu engang er et ønske om at drive national politik.
Man kan nu engang ikke stemme om topskattens eller efterlønnens afskaffelse i byrådet i Favrskov kommune.
Som jeg har forstået det sker der i øjeblikket en lokalpolitisk opgradering ligesom jeg sjældent har set et parti være så fokuseret og køre så benhårdt på deres mærkesager.
Men skriv bare jeres nekrologer over et parti som er både større end enhedslisten, de radikale og som scorer højt i troværdighedsmålinger.
Hej Michael – tak for din kommentar.
Jeg mener ikke at Liberal Alliance ingen eksistensberettigelse har. Faktisk så jeg gerne et rigtigt liberalt parti i Folketinget – et parti der kunne udfylde lidt den samme rolle som Enhedslisten gør det på venstrefløjen, som en slags vagthund for den personlige frihed og et modstykke til Dansk Folkeparti i den borgerlige lejr. Faktisk kan jeg f.eks. godt lide en person/politiker som Benjamin Dickow, som jeg har hørt et par gange til debatter på Århus Universitet. En mand med klare liberale holdninger, hvoraf jeg dog er uenig i en hel del, og med en klart ideologisk tilgang til debatten.
Jeg ser dog ingen stor fremtid for et parti, hvor fremtrædende medlemmer stempler deres politiske modstandere som tilhængere af diktatur, stempler deres politiske modstandere som potentielle mordere, kalder et af verdens mest frie og demokratiske lande for et diktatur, kalder deres politiske modstandere for “dumme på økonomien” osv. Det er simpelthen plat, og det fanger ikke andre end de der allerede er placeret langt ude på den økonomiske højrefløj i forvejen. Hvem ønsker helt seriøst at mennesker der dybest set har et hadefuldt syn på 75% af befolkningen skal have nogen form for magt i landet? Hvis Anders Samuelsen vil noget med partiet, så gør han, som jeg ser det, klogt i at holde udtalelser som de pågældende langt væk fra de etablerede medier.
@ MichaelH, du skriver: Jamen hvor er det hyggeligt at i herinde på denne blog kan blive enige om at LA ikke har nogen eksistensberettigelse.
WJ: Der skyder du langt forbi. Jeg mener at Liberal Alliance har en berettiget eksistens. Vi har en stor social-liberal midte i dansk politik, som strækker sig fra SF til DF. Den midte har brug for indspark både fra socialisterne i Enhedslisten, og de liberale i Liberal Alliance.
At Liberal Alliance har været hamrende inkompetente til at føre politik efter deres forrygende start tilbage i 2008, ændrer ikke ved at jeg hepper på at de skraber 4-5-6 mandater sammen fra V og K.
AS har formået at få dæmpet “landsbytosserne” som er i samtlige partier. LA laver ikke en “Julie Rademacher” eller en ny “Lars Kolind”…. selvom Kolinds indslag var nyskabende og tankevækkende – og viste hvorfor lavere skat har så gode og dynamiske effekter for hele samfundet.
Lars Seier maler et skræmmebillede, som jeg ikke er helt enig i – det danske samfund når forhåbentligt at rette op i tide.
Men vi har et strukturelt og demokratisk problem når flertallet er på offentlig forsørgelse (ja indrømmet, nogle arbejder for pengene) og kan stemme sig til flere penge. Og hvis ikke man viser noget rettidig omhu i sine handlinger (og her taler jeg både om rød og blå stue), tør tage nogle ubehagelige beslutninger, så er der risiko for at vi havner der hvor Lars Seier peger hen.
Ikke at der sidder Een grum socialist og styrer regimet, men hvor modtagerne spænder giverne hårdere og hårdere….. det er en uholdbar vej at gå…
Apropos “landsbytosser” i Liberal Alliance :
Flere medlemmer af Liberal Alliance, deriblandt landskassereren fra Ungdomsafdelingen og en kandidat til Europa-Parlamentet, mener at et diktatur med en liberal økonomisk politik er at foretrække fremfor et demokrati hvor et flertal af vælgerne er socialdemokratisk indstillet.
Læs mere hos Bohemian Rhapsody :
http://bohemianrhapsody.dk/2010/06/30/liberal-alliance-watch-et-liberalt-diktatur-er-v%C3%A6rd-at-v%C3%A6lge-frem-for-nutidens-danmark/
Interessant indlæg af Claus Elholm på jp.dk :
http://blogs.jp.dk/amerikanskeperspektiver/2010/09/20/aff%C3%B8ringsmiddel-chokolade-og-liberal-alliance/
De liberale har gjort det igen – endnu en dommedagsprofeti :
http://politiken.dk/debat/ECE1190886/aar-2019-med-s-og-sf-ved-magten-/
[...] Peter Foss har skrevet en vaske ægte liberal dommedagsprofeti – næsten lige så god som en tidligere vi har set – og inde på 180grader.dk er folk selvfølgelig helt oppe at ringe over denne [...]
Det er ikke kun Lars Seier der gør sig i liberale dommedagsprofetier – hans makker Kim Fournais har åbenbart også evner indenfor den genre:
http://www.180grader.dk/Politik/breaking-news-endnu-en-kynisk-milliardaer-flygter-dannevangsmuren-maaske-snart-en-realitet
Polyb er dygtig til perfid hadetale. En sand dygtig socialist.
@Leif Knudsen (Leif Barbré Knudsen – tidligere medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og fortaler for idéen om at Obama er muslim?)
How fucking interesting…
Leif, kan du ikke oplyse os hvordan du er kommet frem til, at Polyb er “dygtig til perfid hadetale”, eventuelt også hvordan du definerer “perfid hadetale”, samt hvordan det bliver kædet sammen med at være “en sand dygtig socialist”? Står der noget om, i et givent socialistisk manifest der afgør hvornår man er “sand dygtig socialist”, om hvordan man skal begærde sig i forhold til “perfid hadetale”?
Mvh
[...] Lars Seier Christensen og Kim Fournais, fra Liberal Alliances hovedsponsor Saxo Bank, har eksempelvis haft hovedet nede i [...]