Tanker om politik og historie…

Uriasposten Classic

Posted in Højrefløjen by polyb on 20. marts 2015

Uriaspostens Kim Møller og hans følgere har begået et indlæg med tilhørende kommentarspor, som simpelthen er så tragikomisk at det fortjener en lille kommentar. Indlægget omhandler noget hærværk som er blevet begået imod en Pegida-demonstrants bil mens den holdt parkeret et stykke væk fra demonstrationen.

Det indeholder simpelthen stort set alt der kendetegner segmentet omkring Uriasposten.

1. Fuldstændigt grundløse anklager imod navngivne personer.
Den pågældende demonstrant udtaler at han åbenbart så en navngiven person da han parkerede bilen. I Uriaspostens lala-land bliver det til et bevis for at den navngivne person er ansvarlig for hærværket. Man ser åbenbart ingen problemer i på denne måde fuldstændigt grundløst at hænge en person ud.

2. Opfordringer til vold og ulovligheder.
Kommentarsporet er nærmest fra start fyldt med opfordringer til hærværk og vold imod politiske modstandere.

3. Konspirationsteorier.
En vaske ægte Sherlock iblandt læserne undrer sig over at Redox ikke var til stede udenfor Krudttønnden under terrorangrebet den 14. februar. “De plejer jo altid at være til stede ved sådanne arrangementer” hedder det sig. I Uriaspostens lala-land bliver det til en teori om at Redox var bekendte med angrebet og var blevet advaret om at holde sig væk. Det minder helt om den ligeså hjernedøde teori om at jøder skulle være advaret imod at tage på arbejde i World Trade Center den 11. september 2001.

Opfordring til Danskernes Parti: Skift navn

Posted in Højrefløjen, Nazisme, Politisk kategorisering, Random thoughts by polyb on 1. december 2013

En lidt sjov iagttagelse ved resultaterne fra det seneste valg til kommunal- og regionsrådsvalget.

I Region Syddanmark stillede to højreekstremistiske partier op – “Danskernes Parti” under ledelse af nynazisten Daniel Carlsen og “Frit Danmark – Folkebevægelsen imod Indvandringen” under ledelse af Michael Ellegaard.

Danskernes Parti og Daniel Carlsen har ført en forholdsvis professionel kampagne og har på forskellig vis forsøgt at fremstille sig selv som et seriøst og demokratisk funderet parti. De har været meget i medierne, har deltaget i valgmøder osv.

Frit Danmark og Michael Ellegaard har som sædvanlig ikke lavet meget andet end at te sig som de amatør-agtige tosser de er.

Resultat:
Danskernes Parti: 1562 stemmer
Frit Danmark – Folkebevægelsen imod Indvandringen: 2710 stemmer

Hvad kan man så drage af konklusioner ud fra det resultat? Der er åbenbart flere stemmer hos tosserne i et navn der lige på og hårdt giver udtryk for budskabet, end der er i et seriøst og tidskrævende forsøg på at samle dem.

Lad mig derfor foreslå Daniel Carlsen et navn, der muligvis kunne sikre hans parti 2700 stemmer mere ved det næste valg ved at overgå Ellegaard og co.: “Danskernes Parti – Ud med perkerne!”

Jyllands-Posten forfalsker sin egen historie!

Posted in Debunking, Fascisme, Højrefløjen, Historie, Medierne, Nazisme, Politisk kategorisering by polyb on 22. august 2013

Blandt de fleste historikere der interesserer sig lidt for det danske mediebillede i mellemkrigstiden er det alment kendt, at Jyllands-Posten i perioden nærede en hel del sympati med fascismen og nazismen i Italien og Tyskland.

Ligeledes er det alment kendt, at den kendte sognepræst og dramatiker Kaj Munk, som senere blev stor kritiker af den tyske besættelse af Danmark under anden verdenskrig og endte med at blive henrettet af Gestapo, også i denne periode var enormt begejstret for især Mussolini og fascismen. Kaj Munk anså, i lighed med flere andre på den konservative højrefløj i Danmark, fascismen som Europas fremtid – som en fuldgod erstatning for “palaver demokratiet”, der blev anset for at være en ineffektiv snakkeklub, præget af klassekamp fremfor national enhed.

Men det er åbenbart ikke det billede Jyllands-Posten selv ønsker at dagens læsere af JP.dk skal have. På bladets hjemmeside skriver Jyllands-Posten således om sin egen historie i perioden:

En anden nyskabelse er en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen, og i den forbindelse bliver præsten og forfatter Kaj Munk en flittig kronikør. I 1938 kommer Kaj Munks »åbne brev« til den italienske diktator Benito Mussolini på forsiden, hvor han kritiserer jødeforfølgelserne i Tyskland. Artiklen ledsages af et portræt af Munk, og fotos bliver nu daglig kost i avisen. JP begynder igen at udkomme om mandagen – bl.a. med udvidet sportsdækning.

[…]

JP vender sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen, men holder samtidigt afstand til Tyskland, især ved sit krav om forstærket dansk forsvar og sin bestandige støtte til danskheden i Sydslesvig. I 1939 går JP i modsætning til de førende københavnske aviser mod regeringen, da den underskriver en dansk-tysk ikke-angrebspagt.

Skal vi tro Jyllands-Postens udlægning af historien herover, så var Kaj Munks kronikker i avisen præget af en kritisk indstilling til Hitlers og Mussolinis jødeforfølgelser, mens dagbladet selv holdte afstand til det nazistiske Tyskland.

Lad os starte med at se på hvad Kaj Munk blandt andet ellers skrev i det famøse “åbne brev” fra den 17. november 1938, hvor han ganske rigtigt også kritiserede jødeforfølgelserne:

Naar jeg henvender mig just til Dem (Mussolini red.), er det først og fremmest, fordi jeg engang som ungt Menneske har beundret Dem indtil – ja, jeg kan sige næsten indtil Kærlighed. Saa meget af, hvad jeg som gammelt Barn og purung Mand drømte om uden efterhaanden at vove at haabe længere, virkeliggjorde De. Midt i Kaos og Skraal, Hæslighed og Elendighed steg pludselig Cæsar op over Ruinerne. I de gamle liberale Lande, ogsaa i vort, lo man i Førstningen og gik saa over til at skære Tænder.
Det var mig et Pant paa, at jeg havde Ret, altsaa, at De havde Ret: De var den nye Mand, selve Europas Fremtid. Der er hændet meget i Verden siden, men indtil nu kun en enkelt Ting, der kunde have ændret mit Syn paa Dem, eller rettere min Tro paa Dem, min Hengivenhed for Dem; og denne ene Ting prøver jeg at finde mig til Rette med maa saadan være i en Verden, hvor en koloniløs Stormagt er en Uting. Folkeslag har raset imod Dem, har bøjet sig for Dem, har raset imod Dem igen og har atter bøjet sig. Og alt imens har en anden ny Mand vokset sig op og er blevet saa mægtig, at mange glemmer, hvem han har lært det af. Jeg har aldrig glemt det. Jeg har aldrig glemt, at De var Mesteren. Og overfor alle dem, der nu forklarer mig, hvor meget ypperligere Hr. Hitler er, har jeg svaret: Jøderne. Og saa har de tiet: At mishandle et Element i sit Folk har Mussolini dog altid været baade for klog og for menneskelig til.

Bortset fra en lille kolonikrig imod Etiopien havde Kaj Munk altså på dette tidspunkt, indtil forfølgelserne af jøderne så småt begyndte i Italien også, ikke noget videre at kritiserer de italienske fascister og Mussolini for. Hvorvidt alle de venstreorienterede i Italien, som blev mishandlet af fascisterne, af Munk ikke blev regnet som “et element” i det italienske folk, kan man jo så blandt meget andet undre sig lidt over.

Så meget for Kaj Munk og hans pro-fascistiske tilbøjeligheder. Hvad med Jyllands-Posten selv? Lad os finde et par eksempler på hvor meget bladet åbenbart, ifølge egen historie, holdt afstand til nazisterne i Tyskland.

Alle nedenstående citater er hentet fra ledende artikler i Jyllands-Posten i perioden, og er altså direkte udtryk for redaktionens synspunkter:

Ifølge Jyllands-Posten var parlamentarismen og marxismen stort set en og samme ting. Hitler gjorde med sit kup åbenbart ligeså meget op med marxismen som med demokratiet:

Den 30. juni, 1934
Adolf Hitler, Manden, som kom op af Folkets Dyb for at redde Tyskland, er stadig Folkets Helt. Kun i stærkt begrænsede Kredse, der vel hovedsagelig bestaar af professionelle Agitatorer, ønsker man Marxismen tilbage i den ene eller den anden Form, men den store, brede Befolkning er fremdeles Hitler og hans Mænd taknemlig, fordi han reddede Landet fra helt at visne i Marxismens Favntag.

Nazisternes udenrigspolitik var ifølge Jyllands-Posten ikke meget anderledes end Weimar-Republikkens. Havde nazisterne ikke taget magten, så var det nok alligevel endt med en ny storkrig:

Den 16. marts, 1933
Det skal selvfølgelig ikke benægtes, at det politiske Systemskifte i Tyskland har bidraget sit til at fremskynde Udviklingen, men det vil være en skæbnesvanger Fejltagelse at tro, at den vilde være foregaaet anderledes, selvom Hitler ikke var komme til Magten.

Ligesom Mussolini og fascisterne i Italien reddede de tyske nazister landet fra marxismen, og genrejsningen af Tyskland kunne begynde:

Den 17. maj, 1933
Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske Syndflod, som et udueligt parlamentarisk Styre havde gjort det modent til, og ingen kan bestride, at hans Diktatur har været en Velgerning for det italienske Folk. Tyskland stod foran en lignende Katastrofe, da Hitler banede sig Vej til Magten, og det kan derfor ikke undre, at han foretager en kraftig Udrensning i de marxistiske Partier, der har Hovedansvaret for den skæbnesvangre Udvikling. De partipolitiske Godtfolk, der bavler mest om Demokrati og Frihed, er her som alle andre Steder de sletteste Statsstyrere, og de maa følgelig sættes helt ud af Spillet, inden Genrejsningen kan Gennemføres.

Ifølge Jyllands-Posten kunne man til dels godt forstå nazisternes syn på jøderne:

Den 15. november, 1938
Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse.

…and now, for the grand finale! Ifølge Jyllands-Posten var nazisterne den eneste redning for Tyskland, og alle de socialister der blev slået ihjel af nazisterne var selv ude om det:

Den 12. oktober, 1933
At vore Socialistførere ikke synes om den Medfart, deres Partifæller har faaet i Tyskland, er en Sag for sig. Vi mener, at den er vel fortjent, og at de tyske Socialister selv har været ude om den, fordi de misregerede Landet og hindrede en haardt tiltrængt Genrejsning. Og vi føler os forvisset om, at Nazi-Diktaturet var den eneste Redning for Tyskland.



Se eventuelt også :
Sjov i Studenterforeningen
Tre danske dagblades reaktioner på Nürnberglovene
Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger
Jyllands-Posten og “Den farvede Mand”
Nazismen er ikke placeret på venstrefløjen

Politiken for h…… da!

Posted in Debunking, Medierne, Nazisme, Politisk kategorisering, Venstrefløjen by polyb on 5. august 2013

“Bostonterrorist læste højreekstremistiske bøger” skriver Politiken i hvad der ligner et nærmest desperat forsøg på at give højrefløjen skylden for et terrorangreb der lugter fælt af islamisme.

Det er da muligt at det viser sig at have et eller andet på sig, men det virker helt ærligt vildt naivt og usandsynligt.

Lad os kigge lidt på “argumenterne” og hvorvidt der kunne være lidt mere rationelle forklaringer end dem Politikens journalist kommer med.

»Hitler havde en pointe«
Flere bøger, som er fundet på Tsarnajevs bopæl, handler om motivationer bag massemord og om at nyde at myrde og lemlæste. Nogle højreekstremistiske bøger om hvidt overherredømme lovpriste Hitler og mente, at »han havde en pointe«.

Gosh, gad vide om de trippede over Hitler fordi han var højreorienteret eller fordi han ligesom islamisterne havde et pænt anstrængt forhold til jøderne? Hvad virker seriøst mest sandsynligt? Det er jo ikke nogen hemmelighed at f.eks. Mein Kampf er ret populær blandt islamister.

Flere bøger hævder desuden, at både terrorangrebet 11. september 2011 og Oklahoma City bombing i 1995 var planlagt og udført af den amerikanske regering.

Endnu engang – hvad er mest sandsynligt? At en idé om at den amerikanske regering selv stod bag disse angreb bunder i at brødrene skulle være højreorienterede, eller at den bunder i at islamismen i så tilfælde kan frikendes? Det er jo ikke nogen hemmelighed at der blandt islamister eksisterer en konspirationsteori der siger, at USA’s regering og/eller Israel/jøderne udførte angrebet for at skabe had imod muslimer.

Om igen Politiken…

Ole Birk Olesen indrømmer: Har ikke læst Atlas Shrugged

Posted in Højrefløjen, Liberal Alliance, Liberalisme, Random thoughts by polyb on 19. marts 2013

Politikeren Ole Birk Olesen indrømmer nu, at han aldrig har læst romanen “Atlas Shrugged” (“Og verden skælvede” på dansk).

Efter at flere prominente liberale stemmer i samfundsdebatten forlængst har tilstået, at de aldrig har læst Ayn Rands colossos af en bog, står Liberal Alliances skatte-, erhvervs- og finansordfører nu også frem.

“Det må vist være på tide at også jeg – længe ventet – indrømmer aldrig at have læst den liberalistiske bibel. Jeg har forsøgt flere gange, både som helt ung og idealistisk teenage liberal, og senere som voksen da Lars Seier Christensen forærede mig et eksemplar. Som ung trak yngre damer og bajere i byen mere i mig, end en sur gammel objektivist – og så er den simpelthen bare for lang og for kedelig,” skriver Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Indrømmer for sent
Her fortæller han også, at tilståelsen falder, fordi han vil videre med sit liv og fortsætte som mere realpolitisk medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Han erkender, at indrømmelsen er kommet for sent. Han forklarer at han følte, at han var nødt til at lade som om at han havde læst romanen, for ikke føle sig udenfor det gode selskab.

“At jeg ikke har indrømmet tidligere er alene mit ansvar, og jeg undskylder oprigtigt og med stor ydmyghed for min sendrægtighed”, skriver Ole Birk Olesen og fortsætter: “Jeg havde endda med glæde set frem til at filmen udkom, da jeg så måske kunne få hele historien med. Men selv den var så kedelig og langtrukken, at jeg faldt i søvn undervejs.”

Det er halvanden måned siden, at Saxo Banks direktør Lars Seier Christensen indrømmede ikke at have læst romanen. På et pressemøde forklarede han, at skammen han følte ved at tale med to tunger, når kollegaerne på direktionsgangen udvekslede citater fra bogen, blandt andet var medvirkende til at han flygtede med sin familie til Svejts. “Jeg forsøgte på en måde at købe aflad, ved at indkøbe og uddele hundredevis af eksemplarer til venner, bekendte og kunder”, udtalte Lars Seier dengang til Ekstrabladet.

“Folkelig opbakning” my ass!

Posted in Debunking, Højrefløjen, Liberal Alliance, Liberalisme by polyb on 22. juli 2012

Hvis du som jeg har flere borgerlige/liberale venner/bekendte på Facebook, så er du sikkert også de seneste dage blevet fodret med billeder som det herunder viste:

Screengrab fra Restaurant Vejlegårdens støtteside på Facebook.

“Dette er et smukt eksempel på folkelig opbakning” skriver “Bekæmp M3afia”, som tilsyneladende står bag siden – og liberale jublede i kor og trykkede på “Del” knappen…

…men er det nu også sandt at der er tale om “folkelig opbakning”?
Blandt de støtteerklæringer til restauranten vi ser i klippet fra Vejle Amts Folkeblad kan vi finde 11 navne. Et par er direkte velkendte, og googler man de andre tegner der sig selvfølgelig et tydeligt mønster:

– Lars Seier Christensen
Direktør for Liberal Alliances hovedsponsor Saxo Bank. Flyttede for et par år siden til Svejts, da han var bange for at blive slået ihjel af de fæle og morderiske socialister som befolker det danske land. Tilsyneladende er det derfor, at han ikke selv vil besøge restauranten i den kommende tid, og i stedet må nøjes med at ønske sine venner god fornøjelse. Hvorvidt hans venner, som åbenbart stadigvæk befinder sig i Danmark, også er i livsfare melder historien desværre ikke noget om.

– Mersiha Cokovic
Skiftede Liberal Alliances lokalforening i Ishøj. Nuværende lokalformand for partiet.

– Mikael Christian Varrild Flensborg
Har som de andre en profil på 180grader.dk. Hans seneste klumme bærer titlen “4 store grundlæggende socialistiske fejltagelser”. Definerer på Facebook sig selv som “Liberal”.

– Søren Kenner
Reklamemillionær. Formand for Liberal Alliances “Visionsgruppe”.

– Kent Hedemann Kristensen
Medlem af Liberal Alliance. Tidligere storkredsformand for partiet.

Flere af de andre navne er for almindelige til at man kan finde konkrete oplysninger – men for de flestes vedkommende eksisterer der en profil på 180grader.dk under det samme navn, ligesom der kommer mange resultater på en søgning på navnet og “liberal alliance”.

“Folkelig opbakning”? Nej!
Partipolitisk propaganda stunt? Døm selv.

Findes der “onde” højreorienterede?

Posted in Fascisme, Højrefløjen, Liberalisme, Nazisme, Politisk kategorisering, Socialisme by polyb on 14. juli 2012

Dette indlæg er også bragt på 180grader.dk.

Nu har jeg efterhånden i mange år deltaget i den politiske debat på nettet, og der er især en ting der altid har undret mig: Den manglende villighed hos højrefløjen til at accepterer at der også på deres side af midten i det politiske spektrum eksisterer og har eksisteret mennesker der begår forbrydelser imod menneskeheden eller har endog meget problematiske holdninger demokratisk set.

Generelt synes jeg, at der benyttes to forskellige metoder til at male dette selvforherligende verdensbillede:

– problematiske personer eller grupperinger, som normalt ville blive placeret på højrefløjen, skubbes på forskellig vis over på venstrefløjen
– problemer hos personer eller grupperinger på højrefløjen benægtes eller negligeres (venstrefløjen er meget værre etc. etc.)

Et af de paradigme skift man især ser folk tale for er idéen om at Hitler og nazisterne i virkeligheden var venstreorienterede. Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve argumentationen her, men har selv tidligere skrevet et indlæg, hvor jeg forsøger at gøre op med gængse argumenter i den retning. Men det stopper ikke engang her. Jeg er sågar stødt på folk i debatten der helt seriøst mener at f.eks. Franco var venstreorienteret. Det samme fænomen eksisterer også uden at der overhovedet er tale om decideret ekstremisme. F.eks. er borgerlige regeringer i virkeligheden venstreorienterede, hvis de fører politik der ikke er “højreorienteret nok”, eller hvis de indfører love der begrænser den personlige frihed – så fører de i virkeligheden “socialdemokratisk politik” osv.

Blandt eksempler på negligering af problemer kan f.eks. nævnes terrororganisationen JDL (eller Jewish Defence League). Her argumenteres f.eks. med at deres terrorangreb i virkeligheden var et nødvendigt forsvar imod f.eks. Sovjetunionen – og derfor ikke er at betragte som terror. Jo vel, det er vel muligt, men de samme mennesker ser selvfølgelig aldrig f.eks. palæstinensisk terrorisme som andet end netop terrorisme. Man kunne også nævne organisationer som DDL (Danish Defence League), som også støttes af flere prominente højreorienterede debattører på nettet. Her enten benægtes det også altid at der er nogen som helst problemer med vold og lign blandt den gruppering, eller også forsvares de med at f.eks. AFA er meget værre.

Nu er jeg selvfølgelig klar over, at debatten på nettet meget ofte ender i ekstremer og i en eller anden form for skyttegravskrig, hvor man for alt i verden vil forsvare alt og alle der står i det samme mudder som en selv, og samtidig helst vil gøre dem ovre på den anden side ansvarlige for alle verdens problemer. Men stadigvæk, kan det virkeligt passe at man er så blåøjet?

Er der virkelig ikke nogle højreorienterede på nettet der vil stå frem og indrømme, at der selvfølgelig også eksisterer og har eksisteret “onde” mennesker på deres side af midten?

Selv stemmer jeg til venstre for midten og kan vel karakteriseres som socialist. Alligevel har jeg da absolut ingen problemer med at indrømme, at der har eksisteret og eksisterer masser af idioter på samme side af midten som jeg selv – ligesom millioner af mennesker er blevet slået ihjel af folk der har bekendt sig til ideologier der også er venstreorienterede.

Hvorfor har så mange højreorienterede svært ved at indrømme det samme?

Henrik Ræder Clausen og terrorsympatisørerne

Posted in Dansk Folkeparti, Debunking, Højrefløjen by polyb on 15. juni 2012
Henrik Ræder Clausen

Henrik Ræder Clausen

Som jeg før har påpeget, så har Henrik Ræder Clausen fra Dansk Folkeparti et meget underligt forhold til organisationen JDL (Jewish Defence League), hvis tidligere terrorhandlinger Henrik blandt andet ser som arbejde for at beskytte jøderne imod Sovjetunionen.

Henrik Ræder Clausen har endvidere udtalt:

JDL er ikke nogen terrororganisation, det er en anti-racistisk organisation, der har brugt voldelige midler til at beskytte jøder mod overgreb verden over, specielt i Sovjetunionen.

Nu er den så gal igen. JDL’s britiske gren hylder i flere tilfælde Anders Breivik’s terrorangreb på Utøya – og kalder direkte Breivik for en helt. Derudover sammenligner JDL de unge socialdemokrater på Utøya med Hitler Jugend.

Tosseanstalten har mere, og linker blandt andet til kilderne:
http://tosseanstalten.wordpress.com/2012/06/15/jewish-defence-league-uk-hylder-anders-breivik/

Henrik Ræder Clausen udtaler også om JDL:

De fordømmer terror ubetinget, i modsætning til de islamiske organisationer, venstreloonier elsker så højt.

Står “højreloonien” og “terrorist elskeren” Henrik Ræder Clausen fra Dansk Folkeparti stadig ved denne udtalelse? Eller melder han sig snart ind i den virkelige verden?

Update:
Henrik Ræder Clausen er åbenbart ikke længere medlem af Dansk Folkeparti, er jeg blevet oplyst. Tillykke til DF.

Tag Skrigosfæren fra fængslede højrenationale terrorister!

Posted in Dansk Folkeparti, Højrefløjen, Politisk kategorisering by polyb on 2. maj 2012

(Ironi og sarkasme kan i høj grad forekomme i det følgende…)

Jeg har læst et sted, at fjernsynet i gamle dage ind imellem viste reportager fra Amerika om purunge mennesker, som ved hjælp af søde løfter om hjertevarme, fællesskab og evig frelse var blevet lokket ind i nogle usle sekter, som nu holdt dem som frivillige slaver.

Den eneste måde, hvorpå myndighederne kunne rive dem ud af sekternes kløer, var at fjerne dem fra deres omgivelser, og køre dem ud til et hemmeligt sted. Derude kunne man så indlede et ofte månedlangt, tålmodigt arbejde med at få dem tilbage til livet.

En aldeles nødvendig del af denne “debriefing” var, at man som en selvfølge tog Bibelen fra dem. For det var jo i denne bog, at selve hjernevasken havde sit indirekte udspring. Bibelen havde været den eneste bog, de i sekten måtte læse. Ja, så meget som at røre ved anden litteratur, som ikke lige var forfattet af sektens guru, var en synd, for litteratur i almindelighed er djævelens værk, var de blevet fortalt.

Bibelen var således for disse hjernevaskede blevet det narkotikum, den “dope”, som holdt dem kørende i deres sølle liv. På samme måde som disse unge hjernevaskede blev fastholdt i sekten af Bibelen – på samme måde bliver mange højrenationale i dag af “Skrigosfæren” fastholdt i deres skøre verdensbillede.

Men så er der dog et par væsentlige forskelle i sammenligningen: For det første øvede man i de kristne sekter i Amerika ikke vold mod anderledes tænkende, og var derfor ikke som sådan en trussel mod den civiliserede verden. For det andet er der ingen myndigheder, der i dag kunne drømme om at tage eksempelvis højrenationale støtteerklæringer fra en tilfangetagen eller dømt højrenational terrorist.

Nej, man går såmænd den modsatte vej! Noget af det første, en dømt højrenational terrorist beder fængselsvæsenet om i dag, er brevveksling med meningsfæller, hvilket med det samme bevilges. Med andre ord fodrer man ham så at sige med præcis den “dope”, som i sin tid gjorde ham skør. Selv i Ila fængslet var man fra de norske myndigheders side stærkt optaget af, at de tilfangetagne havde nærmest konstitutionel ret til at fortsætte misbruget af deres narkotikum. Bestemt ikke noget skønt syn at forestille sig, hvordan disse sort-klædte, hjernevaskede unge trasker rundt i deres bure, suttende på deres dope: støtteerklæringer fra “Skrigosfæren”.

Det er på tide, at vi indser, at når det gælder bekæmpelse af højrenational terrorisme, er brevudveksling med meningsfæller ikke en del af løsningen, men selve problemet.

Jeg vil derfor nu foreslå Folketinget, at de højrenationale fanger, som er fængslet for terror, ved dom fratages retten til at have “Skrigosfæren” med i cellen. Herefter mener jeg, at man ved hjælp af dygtige debriefere bør arbejde på, med venlig omsorg at føre de hjernevaskede tilbage til livet.

Og så i øvrigt i denne proces give fangerne fuld adgang til al den vidunderlige litteratur, alle disse herlige diamanter, som fængselsbibliotekerne formelig bugner af. Det er på dén måde, dopede får deres mentale frihed.

Don’t start sucking each other’s dicks quite yet…

Posted in Debunking, Højrefløjen, Politisk kategorisering by polyb on 16. april 2012

Trykkefrihedsselskabets netmagasin Sappho har udgivet en portræt-artikel om Uriaspostens Kim Møller.

Artiklen er lidt morsom og afslører på sin vis en del om både Trykkefrihedsselskabet og et par andre aktører på højrefløjen.

Ifølge både Kim Møller selv, Trykkefrihedsselskabet og ikke mindst højrefløjens favorit historiker Bent Jensen, så er vores hovedperson nemlig et offer for et påstået venstreorienteret universitetsmiljø.

Han (Kim Møller red.) kritiserer islam, jager venstrefløjen og føler sig som en fri mand. Sappho har mødt manden, der fravalgte en akademisk karriere til fordel for Uriasposten, Danmarks mest læste blog.

Sagen er den, at Kim Møller for sit speciale i historie på Aarhus Universitet – et speciale som Trykkefrihedsselskabet senere udgav som bogen “Vejen til Damaskus” – fik et 7-tal (på den gamle skala). Denne kendsgerning går tydeligvis både Møller selv og flere af hans allierede på højrefløjen meget på – så meget, at vi som læsere både skal høre på konspiratoriske årsager til den lave karakter og til “feel good” statements om at Kim da heldigvis alligevel aldrig har haft planer om at gøre karriere indenfor sit akademiske fag.

Ifølge Kim Møller selv skyldes den lave karakter vejlederen Søren Hein Rasmussens politiske ståsted.

…han var også tidligere centralkomitemedlem i Danmarks Kommunistiske Parti – en mand, der havde været på skole i Kreml…

I kommentarsporet til artiklen får Kim Møller opbakning til denne (konspirations) teori af ingen ringere end Bent Jensen.

Jeg er selv professionel historiker og har […] læst Kim Møllers fine speciale, der udkom på Trykkefrihedsselskabets Forlag i 2008. Hans vejleder og censor skrev i deres udtalelse om specialet, at det er velskrevet, og de fremhæver, at Møller demonstrerer ”stor viden” om dansk islamforskning og udviser ”analytisk grundighed og systematik” i behandlingen af kilderne.

Der er med andre ord ikke sammenhæng mellem disse præmisser og den karakter, der blev givet. Der er i virkeligheden tale om en afstraffelse.

Kim Møller er en begavet og uforfærdet fri ånd. Han skal nok klare sig. Det er værre for universiteterne. Hvis de mener, at begavede og kritiske (hvilket sådan set er det samme) studenter skal trynes og bortjages, går de deres egen undergang i møde. Det er set før i Europas historie.

Om det er Bent Jensen Kim Møller hentyder til, når han til Saphho udtaler understående, melder historien desværre intet om – men man har vel lov at gætte.

“Jeg havde faktisk hellere set, at de havde dumpet mig,” siger Kim Møller, der fik en tidligere underviser fra universitetet til at læse specialet igennem. Underviseren, der selv er historiker, vurderede specialet til karakteren 10 eller 11.



Don’t start sucking each other’s dicks quite yet…
Af en eller anden årsag var det første jeg kom til at tænke på, da jeg havde læst hele Sappho’s artikel, en scene fra Quentin Tarantino’s film “Pulp Fiction”:



Lars Hedegaard, Kim Møller og Bent Jensen har i fællesskab gjort et bravt forsøg på at rydde op i det griseri der var Møllers speciale. Desværre mangler de lidt “Wolf” til at bringe dem tilbage til den virkelige verden.

Skal vi virkelig tro på, at både vejleder og censor (af politiske årsager vel at mærke) var enige om at give Kim Møller en karakter der lå 3-4 point under hvad specialet (åbenbart) havde fortjent?

…og hvis det var korrekt at censor og vejleder af politiske årsager skulle bedømme et speciale 3-4 point under dets reelle niveau, hvorfor skal vi så tro på, at en person som Bent Jensen, der ikke just er kendt for sin politisk objektive tilgang til historien, omvendt skulle bedømme et speciale, hvis konklusioner han må formodes at være enig i, til dets reelle niveau? Hvis historikere der kan forbindes med venstrefløjen ikke kan bedømme et speciale korrekt, hvorfor kan historikere der kan forbindes med højrefløjen så? Er vi ovre i det på højrefløjen sædvanlige “smagsdommere” vs. “eksperter”?

Det er i øvrigt også værd at bemærke, at vi kun kan høre en side af sagen hvad angår bedømmelsen af specialet. Vejleder og censor må, af fortrolighedsmæssige årsager, nemlig ikke udtale sig om baggrunden for bedømmelsen. Det er således en ganske gratis sviner Bent Jensen og Kim Møller kan sende afsted imod Søren Hein Rasmussen. Vi kan ikke vide hvad der ellers er skrevet ud over de udpluk vi får serveret fra højre side.



Lidt andre sjove ting fra artiklen…
Som nævnt i indledningen, så afslører Sappho’s artikel en del ting om Trykkefrihedsselskabet og et par andre aktører på højrefløjen.

Ifølge Trykkefrihedsselskabets officielle udmelding er foreningen en såkaldt “tværpolitisk forening”. Hvor mange der reelt tror på den udmelding skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg håber da ikke at det er ret mange. Sjovt er det dog for eksempel, når Kim Møller i sin hyggelige samtale med Sappho’s redaktion om hans påståede vandring fra De Grønne over til højrefløjen kan udtale:

“På det tidspunkt var det faktisk mig, der tyssede folk lidt ned, hvis de begyndte at snakke om risikoen for balkanisering og den slags. Jeg præsterede vist også ved en enkelt lejlighed at stemme på De Radikale, så længere var jeg ikke kommet.”

“Længere var jeg ikke kommet”? Længere hen imod hvad? Tydeligvis imod det fælles politiske ståsted Møller og det “tværpolitiske” Trykkefrihedsselskab besidder og som hele artiklen oser af. Hvornår melder Trykkefrihedsselskabet rent ud? Hvem er det de tror de kan narre?

Sjov er også Bent Jensens forsvar for Kim Møllers speciale og hans kritik af hvad han betegner som politisk indblanding fra vejleder og censors side:

Det er værre for universiteterne. Hvis de mener, at begavede og kritiske (hvilket sådan set er det samme) studenter skal trynes og bortjages, går de deres egen undergang i møde. Det er set før i Europas historie.

Det er nemlig helt korrekt, at det er sket før – og en af årsagerne til at Bent Jensen skråsikkert kan påpege dette er måske, som Onkel Henning på hans desværre nu nedlagte blog har været så venlig at minde os om, at Bent Jensen og hans venner selv har forsøgt at tryne en studerende, der skrev et speciale de politisk var uenige i. Bent Jensen kan altså ikke betegnes som ret meget andet end en hykler i denne henseende.

Fase 1 is not complete – and even if it was, you still have to move on to fase 2…



Interessante links :
Kim Møller som forsker – jeg må le – Ole Wolf

Se eventuelt også :
Kim Møller støtter White Pride projekt!
Artificial Intelligence (AI)
Intellektuel uhæderlighed