Tanker om politik og historie…

Nazismen er ikke placeret på venstrefløjen

…og nazisme er ikke socialisme.

Oftere og oftere ser man rundt omkring folk placerer nazismen på venstrefløjen. Senest i forbindelse med de voldelige sammenstød imellem venstre- og højreekstremister her i Århus, hvor flere højrenationale har forsøgt at skubbe nazismen over på venstrefløjen, for derved at distancere sig selv fra voldelige ekstremister på egen fløj og gøre politisk vold til et udelukkende venstreorienteret problem.

Argumenterne for dette paradigme skifte er lidt forskellige, og spænder fra direkte dårlige til mere velfunderede. Jeg vil her stille de mest gængse argumenter jeg er stødt på op, og vise hvorfor de ikke holder som jeg ser det.



1. Nazisme er som bekendt en forkortelse for Nationalsocialisme.

Dette argument hører til hvad jeg vil betegne som de direkte dårlige argumenter.

En velkendt engelsk talemåde lyder “Never judge a book by it’s cover” og forklarer ganske enkelt fejlen i denne slutning. Vi kan vel f.eks. allesammen hurtigt blive enige om at hverken “Den Demokratiske Folkerepublik Korea” (Nordkorea) eller “Den Tyske demokratiske Republik” (DDR) er/var specielt demokratiske stater. På samme måde er det ret intetsigende hvad det “Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti” (NSDAP), og andre nazistiske partier, har kaldt sig selv.



2. DNSB skriver på deres hjemmeside at de er et venstrefløjs parti.

Dette argument støder jeg på gang på gang rundt omkring.

Her er det vigtigt at starte med at definere hvad det er vi normalt taler om, når vi snakker om venstrefløjen og højrefløjen – eller hvordan vi definerer den politiske skala.

Normalt taler man om en økonomisk skala, der går fra stor omfordeling og forsøg på at skabe økonomisk lighed på venstrefløjen, til økonomisk ulighed på højrefløjen. Dette er den skala man har benyttet til at placere de danske partier stort set siden fire-parti systemet opstod. Man kalder inden for politologien ofte denne skala for den gammelpolitiske skala. I Danmark går denne skala fra Enhedslisten på yderste venstrefløj, igennem SF og Socialdemokratiet, over til regeringspartierne Venstre og De Konservative, samt partier som Liberal Alliance, på højrefløjen.

I forbindelse med jordskredsvalget i 1973, og især senere hen, opstod der efterhånden som velstanden i samfundet steg, og det økonomiske fik relativt mindre betydning for vælgerne end mere værdibaserede politiske forskelligheder, en alternativ skala til at vise partiernes forskelligheder. Den såkaldt nypolitiske (eller værdipolitiske) skala. Ifølge politologer går denne fra partier som De Radikale og Enhedslisten på venstrefløjen, til De Konservative og Dansk Folkeparti på højrefløjen. Her er tale om en skala, hvor højrefløjen er symboliseret ved ønsket om f.eks. højere straffe for forbrydelser, straf fremfor forebyggelse, modstand imod (eller en kritisk indstilling overfor) individer der falder udenfor normen osv.

Når vi taler om venstreorienteret er det altså normalt ud fra den økonomiske (gammelpolitiske) skala, eller til dels ud fra den værdibaserede (nypolitiske) skala.

Det danske nazistparti “Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse” skriver på deres hjemmeside :

Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?

Hvor nationalsocialister skal findes i det politiske spektrum, synes at være ganske klart: vi er venstreorienterede — ingen tvivl om det! Vi ønsker ikke at bevare det nuværende system eller nogen del deraf. Vi tror ikke, at det er værd at bevare grundlaget for et system, der har ført vor race ud i den elendighed, den i dag befinder sig i. Vi ønsker ikke, at bygge videre på et system, der er direkte ansvarligt for to blodige verdenskrige imellem hvide nationer såvel som for utallige mindre krige, for atomoprustning, forurening af vort miljø, arbejdsløsheden og for den totale desillusionering, der præger europæisk ungdom, som har mistet alt håb og enhver tro på fremtiden. Et system, der bærer ansvaret for narkotikamisbrug, pornografi, kriminalitet og alle de andre former for total degeneration, vi er vidner til i dag. Vi nationalsocialister ønsker den mest radikale forandring af alle: vi ønsker fuldstændigt at tilintetgøre hele den gamle samfundsorden og alle dens falske værdinormer!

De fleste der benytter dette argument overser (bevidst eller ubevidst) hvad DNSB skriver på selvsamme side :

Hvad vil det sige at være højre- eller venstre-orienteret?

Historisk opstod betegnelserne „højre“ og „venstre“ om politiske synspunkter i Frankrig i forbindelse med den store Revolution i 1789, hvor de kræfter, der ønskede at bevare grundlaget for den hidtidige samfundsorden, sad til højre i Nationalforsamlingen, medens de, som ønskede mere vidtgående ændringer, sad til venstre. Derfra kommer så betegnelsen „højreorienteret“ for de reaktionære og „venstreorienteret“ for de revolutionære — betegnelser, der siden er blevet kendt og anvendt overalt. Hverken ordet „reaktionær“ eller ordet „revolutionær“ siger imidlertid noget som helst om, hvad de pågældende politiske synspunkter nærmere går ud på.

I vore dage er den traditionelle venstrefløj hovedsagelig marxistisk — og det endog i en sådan grad, at selve betegnelsen „venstreorienteret“ ofte anses for at være synonym med ordet „marxist“. Dette er naturligvis nonsens. Enhver revolutionær er venstreorienteret. Marxismen er i dag langt mindre revolutionær end nationalsocialismen. Livsindholdet i marxismen er det samme som i kapitalismen. Alt går op i produktion. Den har intet ideelt indhold. På den anden side af det politiske spektrum har vi så højrefløjen, bestående af reaktionære personer, der ønsker at bevare den såkaldte „kristne, vestlige civilisation“ med al dens materialisme og kapitalisme som grundlag for samfundets opbygning.

Når DNSB kalder sig selv for venstreorienterede gør de det altså ud fra en helt tredje definition af den politiske skala – nemlig en der går fra revolutionære partier, der ønsker en radikal ændring af samfundet, på venstrefløjen, til konservative partier, der ønsker en bevarelse af det bestående, på højrefløjen. Her er nazismen ganske korrekt placeret på samme fløj af skalaen som socialismen – men denne fløj er ingenlunde en socialistisk fløj.

På den økonomiske (gammelpolitiske) skala er nazismen heller ikke specielt venstreorienteret, mere om det senere.

På den værdipolitiske (nypolitiske) skala kan vi vel også allesammen blive enige om, at nazismen ikke er placeret på venstrefløjen, men tværtimod i høj grad er kendetegnet ved manglende accept af folk der falder udenfor normen, ved ønske om hårdere strafferammer og et generelt autoritært samfundssyn.



3. Hitler og/eller andre NSDAP medlemmer kaldte sig selv for socialister.

Dette er også et ofte fremført argument. Man citerer taler fra Hitler eller andre nazister hvor de kalder sig selv for socialister.

Her er vi lidt tilbage i den med ikke uden videre at tage folks beskrivelse af sig selv for gode varer. Hvis man undersøger disse citater nærmere viser det sig at disse mennesker, ligesom med DNSB og deres placering af sig selv på den politiske skala, har en helt anden definition af socialisme end den gængse.

Det der kendetegner samtlige socialistiske partier er normalt, at de bygger på marxismen. Denne kan de så have en meget forskellig tilgangsvinkel til, der kan spænde lige fra den totalitarisme der er udøvet af bolsjevikkerne i Sovjetunionen, til den reformistiske hos f.eks. de vesteuropæiske socialdemokratier. Hitler og NSDAP byggede ikke på marxismen, og var tværtimod kæmpe modstandere heraf. Hitler pointerede da også, at hans definition af socialismen intet havde med marxistisk socialisme at gøre.

Kendetegnende for socialistiske partier er også klassekampen, ønsket om at gøre op med klassesamfundet osv. Inden for nazismen (og fascismen) havde man ikke dette ønske. Her opererede man med korporatismen, hvor samfundets klasser skulle arbejde sammen til gavn for nationen eller folkefællesskabet. Man førte altså ikke klassekamp, men accepterede og ønskede at bevare klasseforskellene.

Det er også værd at bemærke, at NSDAP ofte skiftede retorik og propaganda, og var præget af mange selvmodsigelser. Man var, så at sige, god til at sige de rigtige ting til de rigtige vælgergrupper på det rigtige tidspunkt.



4. Nazismen indebærer en stor statslig indblanding.

Her antager man fejlagtigt, at en stor statsmagt automatisk er et venstreorienteret fænomen. Det er da korrekt, at mange socialistiske bevægelser har benyttet et stort statsapparat til at forsøge at ændre samfundet i retning af større økonomisk lighed osv., men det er ingenlunde i sig selv et argument for, at en stor statsmagt er et venstreorienteret eller socialistisk fænomen.

Der eksisterer mange socialistiske bevægelser, der går ind for en meget lille statsmagt, eller ingen stat overhovedet – f.eks. forskellige anarkistiske eller libertær socialistiske. Under Den Spanske Borgerkrig så vi nogle kortvarige eksempler på dette i praksis. Omvendt er der også masser af historiske eksempler på højreorienterede styrer, der har haft en stor statsmagt bag sig. Det kunne f.eks. være Kejserrigerne i Tyskland og Østrig-Ungarn.

Stor statsmagt i sig selv er altså hverken et venstreorienteret eller et højreorienteret fænomen – det handler om hvad denne statsmagt foretager sig.



5. Staten blandede sig meget i økonomien i Det Tredje Rige.

Dette er lidt en fortsættelse af det sidstnævnte argument. Her antager man fejlagtigt, at statslig indblanding i økonomien automatisk er et venstreorienteret, eller socialistisk, fænomen.

Det er værd at huske tilbage på hvad den økonomiske venstre-højre skala symboliserer. Økonomisk lighed på venstrefløjen, og økonomisk ulighed på højrefløjen. Mens det er fuldstændigt korrekt, at et helt frit marked og ingen statslig intervention i økonomien oftest vil føre til en “højreorienteret økonomi”, så er det ikke ensbetydende med, at statslig intervention vil føre til det modsatte. Den økonomiske skala repræsenterer ikke økonomisk liberalisme på højrefløjen og manglende økonomisk liberalisme på venstrefløjen. Det er fuldt ud muligt for staten at intervenere i økonomien, uden at have en venstreorienteret agenda bag det. Som nævnt tidligere er korporatismen et godt eksempel herpå. Stor statslig indblanding i økonomien, men med en idé om et samarbejde mellem klasserne til fordel for nationens eller folkefællesskabets bedste. Et andet eksempel kunne være merkantilismen.

Herudover er det værd at huske på, at nazisterne havde magten i Tyskland mens landet var involveret i, eller var i gang med at forberede sig til, en verdenskrig. Stort set samtlige store medspillere i en sådan krig benytter sig af stor statslig indblanding i økonomien. Det galt også for f.eks. Storbritannien. Man omstiller sig til krigsøkonomi.

De fleste historikere er også enige om at Hitlers NSDAP førte keynesianistisk økonomisk politik efter deres magtovertagelse, og senere skiftede til hvad nogle vil kalde militær-keynesianisme. Man var heller ikke modstander af den private ejendomsret, faktisk insisterede Hitler på at den private ejendomsret var endog meget vigtig.

Keynesianisme er normalt ikke at betragte som et direkte venstreorienteret økonomisk fænomen, f.eks. fører den nuværende borgerlige regering i Danmark i mange tilfælde keynesianistisk økonomisk politik, hvilket mange stater, ledet af både venstre- og højreorienterede partier, har gjort igennem tiden.



Hvad siger historien yderligere?

Hvem var det der støttede NSDAP’s magtovertagelse i Tyskland? Det var i høj grad nationalkonservative kræfter, og når NSDAP skulle finde sig allierede i udlandet og i besatte lande var det da heller ikke på venstrefløjen man søgte. Det var blandt højreautoritære grupper. Under Den Spanske Borgerkrig var en del liberale og socialister endda på samme side imod Francos oprør, et oprør som var støttet af især de italienske fascister men også i høj grad af Det Tredje Rige.

Hvem var det der stemte på NSDAP? Var det i høj grad et arbejderparti? Nej, de fleste undersøgelser viser at den gruppe NSDAP hentede de fleste stemmer fra var middelklassen.

Hvem var det der var inspireret af nazismen og fascismen i 1930erne? I Danmark var det blandt de etablerede partier især Konservativ Ungdom og enkelte fra moderpartiet. Dele af højrefløjen var utilfredse med parlamentarismen, der ifølge flere var ineffektiv og gav for megen magt til Socialdemokratiet, og var velvilligt indstillet overfor autoritære idéer fra Italien og Tyskland. Den senere konservative folketingsmand Poul Hjermind erklærede f.eks. i 1933 :

Vi nægter ikke, at vi i adskilligt sympatiserer med nationalsocialismen, thi vi unge forstår vore jævnaldrende i Tyskland, og havde vi været tyskere, ville vi vel næsten alle have stået i de brune bataljoner.

Også i den borgerlige presse var der en del sympati at spore, hvor især Jyllandsposten gjorde sig bemærket med et par udtalelser de nok er lidt trætte af den dag i dag :

Der vil ogsaa kun blive grædt tørre Taarer ved Weimar-Forfatningens Grav […] Hvor ejendommeligt det maaske end kan lyde, er den kun 13-aarige tyske Forfatning med dens Etkammersystem, dens lave Valgretsalder – 20 år – og Forholdstalsvalgmaaden nemlig allerede forældet.

Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske Syndflod, som et udueligt parlamentarisk Styre havde gjort det modent til, og ingen kan bestride, at hans Diktatur har været en Velgerning for det italienske Folk. Tyskland stod foran en lignende Katastrofe, da Hitler banede sig vej til Magten, og det kan derfor ikke undre, at han foretager en kraftig Udrensning i de marxistiske Partier, der har Hovedansvaret for den skæbnesvangre Udvikling.

Generelt var højrefløjen dog demokratisk indstillet, ligesom langt størstedelen af befolkningen var det.



Interessante links :
Economics of Fascism – Wikipedia
Economy of Nazi Germany – Wikipedia
Fascism and ideology – Wikipedia
Military Keynesianism – Wikipedia
Spørgsmål og svar – DNSB
Kampen om demokratiet 1930-45 – www.befrielsen1945.dk

6 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] Se eventuelt også : Nazismen er ikke placeret på venstrefløjen […]

  2. […] Se eventuelt også : Nazismen er ikke placeret på venstrefløjen […]

  3. […] Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve argumentationen her, men har selv tidligere skrevet et indlæg, hvor jeg forsøger at gøre op med gængse argumenter i den retning. Men det stopper ikke engang […]

  4. […] Se eventuelt også : Sjov i Studenterforeningen Tre danske dagblades reaktioner på Nürnberglovene Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger Jyllands-Posten og “Den farvede Mand” Nazismen er ikke placeret på venstrefløjen […]

  5. rasmus henriksen said, on 20. marts 2016 at 10:43

    Helt forkert og tåbesnak. Dansk folkeparti er ikke højrefløj. Det er meget svært at placere dem, men højrefløj er de ikke.
    Det skribenten her kalder højrefløjspartier står for vækst, og for, at vi skal tage os af hinanden her i samfundet. Samtidig er de alle demokrater.
    Kommer vi ud på venstrefløjen, møder vi partier der er modstander af demokrati, og som ønsker et system med kun ét parti. = ikke demokrati.
    Nationalsocialister er venstrefløj, uanset om de andre ude på denne fløj bryder sig om det eller ej.

  6. polyb said, on 22. maj 2016 at 07:36

    Hej Rasmus
    Beklager dit indlæg ikke blev godkendt med det samme – jeg er ikke så aktiv på bloggen mere så har ikke set det før nu.

    Jeg synes dog lidt at du bare gentager de argumenter som jeg netop argumenterer imod i mit indlæg fremfor at forholde dig til mine argumenter.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s