Tanker om politik og historie…

We have a winner…

Posted in Dansk Folkeparti, Debunking, Højrefløjen, Medierne by polyb on 12. marts 2010

…og vinderen blev (drum-roll)… Morten Uhrskov Jensen.

For et par dage siden blev der, i forbindelse med det hollandske valg, postet en artikel på 180grader.dk omkring valgsvindel i Rotterdam.

Artiklen var det sædvanlige højrenationale sludder, og kilden var selvfølgelig en blog fra samme miljø. Folk var blevet truet til at stemme socialistisk, indfødte hollændere var forhindret adgang til valgstederne, folk blev af nogle partier presset til at stemme på disse, indvandrere tog kontrol over valgsteder og som prikken over i’et, havde Rotterdams muslimske borgmester godkendt alt dette svineri. At ingen andre kilder bekræftede bloggen i at disse ting havde fundet sted, og at de fleste tværtimod talte om mindre uregelmæssigheder, der kun via gevaldig overfortolkning og problematiseren kunne støtte enkelte påstande bare minimalt, lod ikke til at bekymre kritikerne. Det hele var sandt, og at mainstream medierne ikke bekræftede dette direkte, var blot en del af problemet. Som Henrik Ræder Clausen, byråds- og Europa-Parlaments kandidat for Dansk Folkeparti, skrev :

Valgsvindel er et alvorligt problem, men det er MSM-mediernes dækninger af mange emner også. Derfor er vi nødt til at bruge andre kilder, som i denne sag.

[…]

Gates of Vienna (en blog der viderebragte historien red.) og tilsvarende medier har en højere journalistisk standard en DR, for slet ikke at nævne Politiken.

Da jeg læste artiklen var en af mine første tanker – hvem bliver den første mere eller mindre seriøse nationalkonservative, der hopper med på vognen?

Første fordom var Uriasposten, men nej, stadig her et par dage efter har Kim Møller intet skrevet i den retning. Manden har åbenbart trods alt visse standarder og et vist niveau der opretholdes.

Dette er dog ikke tilfældet for Morten Uhrskov Jensen. I et blogindlæg på Jyllands-Posten springer han direkte i med begge ben, selvom han først lige forsøger at ophøje sig selv til en kritisk iagttager :

For et par dage siden kom det frem, at der i Rotterdam havde fundet svære uregelmæssigheder sted i forbindelse med lokalvalget der. Jeg kunne ikke finde andre kilder end http://contradicere1.wordpress.com/ (den oprindelige blog med historien red.) og ville derfor ikke bringe historien.

Uhrskov var altså kritisk indstillet, men det var kun indtil han læste et par (hollandsk sproget) artikler i nogle hollandske dagblade, og så nogle Youtube klip, omkring uregelmæssigheder ved valget i Haag. Så måtte det hele jo være sandt. Hans slutning må være noget i retning af :

1. En blog påstår, at der har været massiv svindel, trusler osv. i Rotterdam.
2. Nogle dagblade, og nogle videoer, viser uregelmæssigheder i Haag.
3. Bloggens påstande må derfor alle som en være sande.

Uhrskov foreslår, at vi måske skal have valgobservatører til stede ved vestlige valg næste gang. Det lyder da som en god idé, så kan det være vi til disse kan blive fri for højrenationale konspirationsteorier – eller kan vi?

5 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. WilliamJansen said, on 12. marts 2010 at 16:48

    Artiklen fra De Telegraaf synes at understøtte, at der har været noget helt galt med det vaæg.

    Den bekræfter ikke Henrik Ræder Clausens vilde påstande, men jeg synes at Morten Uhrskov Jensen befinder sig indenfor det af De Telegraaf sandsynliggjorte.

  2. polyb said, on 12. marts 2010 at 17:03

    Hej William

    Når Morten Uhrskov refererer til artiklen fra “contradicere1”, så påtager han sig reelt de samme påstande som Henrik R Clausen m.f.

    Som jeg læser hans indlæg, så mener han, at de problemer artiklerne fra de hollandske dagblade beskriver, er et bevis for at de påstande “contradicere1”, “Gates of Vienna” osv. har frembragt, så også er sande.

  3. WilliamJansen said, on 12. marts 2010 at 17:12

    Men contradicere1 fremfører ikke de samme påstande som Gates of Vienna. Iflg. min google-oversættelse, så er de rimeligt moderate i deres udsagn.

    Jeg læser Uhrskov Jensens indlæg som om, at han føler sig overbevist om contradicere1’s påstande, ikke Gate of Viennas.

  4. polyb said, on 12. marts 2010 at 17:31

    @William
    “Gates of Vienna” har, så vidt jeg kan se, oversat artiklen fra “contradicere1”. Det burde altså være de samme påstande.

    http://gatesofvienna.blogspot.com/2010/03/something-is-rotten-in-rotterdam.html

    Below is an article from Contradicere, as translated by VH:

    Municipal elections in Rotterdam: what happened?

    by Contradicere

    Rotterdam Mayor Ahmed Aboutaleb…

    Jeg finder da også, med Google Translate, umiddelbart de samme påstande i “contradicere1″ som på 180grader.

  5. WilliamJansen said, on 12. marts 2010 at 21:27

    Du har ret.

    Det var Jaques d’Bianns påstande, som ikke var understøttet af contadicere1. …og det var relativt til de påstande, at contradicere1 var moderat.

    Må lære at tænke før jeg kommenterer.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s