Tanker om politik og historie…

Højrefløjen og Orwell

Posted in Debunking, Højrefløjen, Historie, Socialisme by polyb on 20. marts 2010

George Orwell

Det højrenationale “nyhedsbureau” Altermedia gør sig bemærket med følgende citat af den engelske forfatter og journalist George Orwell (Eric Arthur Blair) som del af grafikken øverst på siden :

I en tid med universelt bedrag, er det at sige sandheden en revolutionær handling.

Hvem der står bag dette “universelle bedrag” og hvem der er “revolutionær” i den henseende står dog lidt uvist hen. Stort set samtlige Altermedias indlæg er blot referater af, og links til, historier fra mainstream medierne – så man må undre sig over hvorvidt Altermedia ser mainstream medierne som revolutionære forkæmpere for sandheden i en bedragerisk verden? Nå, men nok om det…

Det er langt fra første gang, at jeg er stødt på benyttelse af Orwell som ikon på højrefløjen. Kim Møller fra Uriasposten er, blandt andre, også en flittig benytter af Orwell i sine posteringer. Blandt andet benytter han dette citat til at kritisere en dansk-israeler, der er kritisk overfor Israels politik overfor palæstinenserne, hvilket i sig selv er ironisk, da Orwell i sin tid var modstander af Israels oprettelse :

People sleep peaceably in their beds at night only because rough men stand ready to do violence on their behalf.

Det er som om, at en masse mennesker på højrefløjen har et fejlagtigt billede af Orwell som anti-socialist. Mit gæt vil være, at det bunder i en misforståelse og selektiv læsning af hans mest kendte værk “1984” (“Nineteen Eighty-Four”), fra 1948, et manglende kendskab til hans andre skriverier, samt det faktum, at hans værker under Den Kolde Krig blev brugt i den ideologiske kamp imod Østblokken.

Det dystopiske samfund Orwell skildrer i “1984” er ganske rigtigt på mange måder inspireret af Sovjetunionen under Stalin, men Orwell fandt også inspiration i nazismen/fascismen og endda i hans arbejde for det britiske informations ministerie under 2. Verdenskrig – et arbejde der gav ham inspiration til “Ministeriet for Sandhed” i bogen.

Orwell var igennem hele sit voksne liv socialist. Han kæmpede som frivillig på republikkens side under Den Spanske Borgerkrig, hvor han ved et tilfælde efter ankomsten endte hos POUM, et anti-stalinistisk marxistisk parti. Her oplevede han, som beskrevet i et af hans mindre kendte værker “Hyldest til Catalonien”, fra 1938, hvordan de sovjetisk kontrollerede kommunister brutalt undertrykte anarkisterne og andre revolutionære grupper – en oplevelse der gjorde ham til en standhaftig anti-stalinist. I et andet kendt værk “Kammerat Napoleon”, fra 1945, skildrer Orwell også på humoristisk vis hvordan en revolution bliver kapret af totalitære kræfter.

I sit essay “Why I Write”, fra 1946, skriver Orwell :

Every line of serious work that I have written since 1936 has been written directly or indirectly against totalitarianism and for Democratic Socialism as I understand it.

Da “Kammerat Napoleon” blev udgivet i USA under McCarthyismen, var dette citat brugt i introduktionen, hvor man sjovt nok kunne læse :

If the book itself, Animal Farm, had left any doubt of the matter, Orwell dispelled it in his essay “Why I Write”: “Every line of serious work that I’ve written since 1936 has been written directly or indirectly against Totalitarianism….”

Et godt eksempel på selektiv citering af Orwell, og vel dybest set et eksempel på hvad han selv beskriver om arbejdet i “Ministeriet for Sandhed”. Demokratisk Socialisme bliver smidt ind i flammerne.

Om “1984” selv skrev Orwell i et brev, efter forskellige medier selektivt havde citeret fra bogen :

My recent novel is NOT intended as an attack on Socialism or on the British Labour Party (of which I am a supporter), but as a show-up of the perversions to which a centralized economy is liable and which have already been partly realized in Communism and Fascism… …The scene of the book is laid in Britain in order to emphasize that the English-speaking races are not innately better than anyone else, and that totalitarianism, if not fought against, could triumph anywhere.

Havde Orwell været i live den dag i dag, ville han højst sandsynligt ikke have meget respekt for de tendenser man ser i det højrenationale miljø, og de holdninger man repræsenterer på sider som f.eks. Altermedia. Den demokratiske socialisme han tilhørte, finder man tværtimod et sted omkring Enhedslisten og SF.

Interessante links :
Stor samling af Orwells udgivelser – Orwell.ru
George Orwell – Wikipedia

5 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Per said, on 20. marts 2010 at 10:55

    Fin artikel… det er rart med et argumenterende indslag fra venstre side i salen, der ikke kaster med mere mudder end rengøringsholdet kan håndtere.

    Når det er sagt: Nazismen var i grunden socialistisk, og adskilte sig i sine praktiske virkemåder ikke væsentligt fra stalinismen. – Sådan ser jeg i det mindste på det.

    Totalitarismen med landsfaderen (familie-/tryghedssubstitut) i spidsen, og de obligatoriske 5 minutters had rettet mod en arbitrær særlig hårdnakket og snedig fjende (paranoia). Og den store, mere og mere verdensfjerne løgn, der med pervers lyst og iver forsvares mod en ‘virkelighed’, ‘man’ for enhver pris må skærme sine egne imod. Udrensningerne som altid bliver nødvendige, når ‘virkeligheden’ alligevel siver ind hos en eller anden (tankeforbrydelsen/tabuet).

    En del af disse latente psykologiske mekanismer, der er så gamle og forudsigelige at de gik på krykker i istiden, kan iagtages for indeværende i klimabevægelsen, der blot er flagskib for miljøbevægelsen, som igen agerer venstrefløjens postmoderne antikaptalistiske ophidselsesinstrument.

    En del anti-muslimister udviser også en række symptomer, men de fleste af dem tilhører også til syvende og sidst den socialistiske flanke, og bør ikke forveksles med religionskritik per se.

    Hvis man vil se patologien i fuldt flor på ‘højrefløjen’ (som om den fandtes længere: højrefløjen var engang aristokrater, men den slags findes ikke mere), så skal man tage sig en dosis af dagens neo-liberale propaganda, der, efter krisens udstilling af den rationelle-frie-agents evne til at lave papir uden indhold, og hans nu mindre evidente evne til at skabe egentlige værdier og velstand, efterhånden er blevet omtrent lige så skingre at høre på som Göbbels i rigets sidste dage.

    Kan man gøre krav på Orwell?

    Hvad han beskrev er aldeles almene flokdyrsmekanismer, og enhver der ukritisk (og der findes ingen anden måde) render med en eller anden ‘bevægelse’ vil uværgeligt ende med at lide af i det mindste dele af det patologiske mønster som skitseres i 1984, eller stoppe op, betænke sig og derved komme til sig selv.

    Men når først man er blevet helt sikker, så er det velsagtens på tide at komme i tvivl: Det er muligt at Orwell kan udstadses og pyntes op som en slidt ludder, og plantes på en eller anden piedestal til almindelig tilbedelse. Jeg må i så fald se det som min sure pligt at slå en sådan hellig ko for panden.

    Per

  2. polyb said, on 20. marts 2010 at 15:24

    Hej Per

    Tak for din kommentar🙂

    Lige et par ting :

    Jeg er uenig i at nazismen i bund og grund var socialistisk, af flere årsager. Jeg er dog helt enig i at der var mange fællestræk imellem Hitlers Tredje Rige og Sovjetunionen under Stalin, i og med at begge var totalitære styrer. Jeg har skrevet lidt mere omkring “nazisme=socialisme” diskussionen her :

    https://polyb.wordpress.com/2010/02/14/nazismen-er-ikke-placeret-pa-venstrefl%C3%B8jen/

    Jeg er heller ikke helt enig i, at de fleste anti-muslimer til syvende og sidst er socialister. En del er nok, men der er også en stor gruppe højrenationale der har både det anti-muslimske og stor kritik af f.eks. velfærdsstaten, og andre venstreorienterede fænomener, tilfælles – ligesom de ofte ser til mere liberale systemer som det amerikanske efter inspiration.

  3. Per said, on 21. marts 2010 at 14:25

    ‘Fascisme’ kommer af ‘fasces’ pluralis ‘fasci’ og var symbolet for de romerske konsulers, diktatorers og endeligt Ceasars (kejserens) øverste beføjelser som både lovgivende, udøvende og dømmende magt.

    Det betyder ikke, at alle institutioner (magtens tredeling, fx), der hidtil var blevet opbygget, under fascismen lagde sig ned og døde, akkurat som de heller ikke gjorde det i sovjetunionen. Jeg har ladet mig fortælle, at den sovjetiske grundlov, var den grundlov i historien, der har indeholdt flest menneskerettigheder. – Et er teori og prædiken for menigheden, noget ganske andet er praksis.

    Hitler, Mussolini og Franco var alle praktiske mænd, der ville have noget fra hånden. De var diktatorer, og i hvert fald de to første havde vel ambitioner i retning af de italienske, tyske og franske kejseres: om et ‘forenet’ Europa… på det plan – og ganske mange andre – er intet forandret.

    Tredelingen af magten, som tænkt af de liberale oplysere med inspiration fra grækerne, bliver underlagt folkeviljen (Rousseau’s fælles vilje). – Der gør sig som oftest gældende på venstrefløjen en forestilling om at ‘socialisme’ var noget Marx barslede, hvilket er historisk vulgært: det vrimlede med socialister længe før Marx, og det bør betænkes, om ikke kommunismen ret beset er en ateistisk variant af kristendommen.

    Mens ‘folkeviljen’, ‘proletariatets diktatur’ og ‘Gud’ i teorien kan synes som forskellige størrelser, så er de i praksis pot og pande: de ender altid med at inkarnere i en eller anden ‘alfa-han’; levende, død eller abstrakt, så er det legitimiteten af den uindskrænkede magt over menneskenes adfærd det handler om, hver eneste gang. – Hvad også Orwell synes at nå frem til i 1984.

    Til syvende og sidst er det et moralistisk projekt, hvad denne ‘moral’ så end måtte bestå i.

    DNSB har iøvrigt ret i deres historiske udlægning af højre og venstre: det er den eneste der giver mening. Nietzsche, med hans forkærlighed for simplifikationer betegnede dem i retning af aristokrati og pøbel respektivt, men mente at tilhørsforholdet til disse mængder dybest set var genetisk betinget – mindre socialt.

    For så vidt handler fascismen om at restituere aristokratiet (de retskafne og rettænkende) gennem pøbelvælde – indtil pøblen kan ekspederes til fronten og/eller udryddelseslejrene. Det var ikke meget anderledes i Sovjetunionen, Kina, Nordkorea, Cuba… pick one…

    Forskellene er for så vidt historiske, kulturelle og symbolske, men den underliggende psykologi er temmelig almen menneskelig.

    Min påstand handler derfor ikke om den teori, der ligger til grund, for der ikke én enkelt underliggende ideologisk grund: der er derimod altid tale om et eller andet sammensurium af ideologi, filosofi, historie, personligheder og social praksis (tradition).

    Hvad jeg derimod peger på, er den livsfarlige tilbøjelighed ved pøbelinstinktet, der tilsiger den at løbe i retning af at tilbede et eller andet stykke abstraktum (en illusion, en gulerod), hvis endemåls storhed og skønhed altid ligger et eller andet sted ude i fremtiden. Dermed står det den frit for at devolutionere til en forestilling om at enhver kan ofres for ‘sagen’, det vil sige Guds/præsternes/’de renes’ vilje.

    Dette ligger i sagens natur som en latent tilbøjelighed i enhver bevægelse, der insisterer på at marchere i takt mod frelsen. Hverken Enhedslisten eller SF kan sige sig fri for historisk at have været massivt engageret i den forestilling. Og deres anti-fascistiske gadesoldater (oh, the irony) bekræfter den dag i dag den egentligt totalitære affinitet.

    Per

  4. polyb said, on 21. marts 2010 at 19:54

    @Per
    Jeg er helt enig i at der historisk har været forskellige betydninger af venstre-højre aksen, og at der har været flere forskellige personer og grupperinger der har kaldt sig socialister. Jeg er også helt enig i, at det giver mest mening at bedømme politiske grupperinger ud fra deres handlinger og ikke udelukkende ud fra deres (muligt påståede) teorier.

    Det ændrer bare ikke på at det er forkert at kalde nazister for venstreorienterede og socialister ud fra den betydning vi i dag tillægger begreberne.

    Jeg synes derudover ikke at den inddeling i venstre-højre, der støtter sig til den franske revolution, er den der giver mest mening. Hvad der er revolutionært og hvad der er reaktionært/konservativt er jo forskelligt i forskellige samfund til forskellige tider. F.eks. vil en sådan inddeling jo placerer både Cubas Kommunistiske Parti og Det Konservative Folkeparti i Danmark på samme fløj. Det er lidt intetsigende og forklarer kun et aspekt, mens det udelukker flere andre.

    Derudover er den med dybest set at inddele grupperinger i liberalistisk funderede eller ej (jævnfør “pøbelinstinktet” som du kalder det), sådan set også kun interessant i det ene aspekt, og siger ikke ret meget om, hvad jeg ser som, flere og vigtigere ligheder og forskelle.

  5. […] Se eventuelt også : Højrefløjen og Orwell […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s