Tanker om politik og historie…

Get Your Filthy Hands off My Desert

Posted in Højrefløjen, Historie by polyb on 2. april 2010

General Belgrano og 321 mand synker i Sydatlanten

Brezhnev took Afghanistan.
Begin took Beirut.
Galtieri took the Union Jack.
And Maggie, over lunch one day,
took a cruiser with all hands.
Apparently, to make him give it back.
(Roger Waters, Pink Floyd – 1983)

Den 2. april 1982, for 28 år siden i dag, invaderede argentinske styrker de britisk kontrollerede Falklandsøer, eller Malvinerne, og lagde dermed startskuddet til en af de mest åndssvage krige i det 20. århundrede. Over 900 mennesker mistede livet, og mere end 1.800 blev såret, under kampene der varede frem til den 14. juni.

Hvad gik det ud på?
Falklandskrigen var et klasseeksempel på benyttelsen af nationalistisk patriotisme til at fjerne fokus fra en elendig indenrigspolitik. Det argentinske militær diktatur havde store problemer med at løse en økonomisk krise, og var i det hele taget blevet mere og mere upopulært. Undertrykkelse af befolkningen og drab på politiske modstandere var hverdagskost. Man regner med, at et sted imellem 9.000 og 13.000 mennesker, fortrinsvis venstreorienterede, blev enten dræbt eller bortført under den såkaldte “beskidte krig” som militæret førte op igennem 70’erne og ind i 80’erne. Blandt de mere hyggelige metoder kunne man risikere at blive bedøvet, slæbt om bord på et fly og smidt nøgen ud i Atlanterhavet. Hvad bedre end en rask lille invasion af nogle ligegyldige kolde klipper ude i Sydatlanten til at få befolkningens tanker drejet væk fra denne situation?

Uheldigvis for argentinerne havde den konservative britiske premierminister, Margaret Thatcher, også en del indenrigspolitiske problemer hun gerne ville smide i glemmebogen. Massiv arbejdsløshed og økonomisk recession havde sent “jernladyens” popularitet i bund. Britisk territorium, hvis befolkning sjovt nok året forinden havde fået deres britiske statsborgerskab kraftigt reduceret, skulle befries med magt.

Et par måneder, og utallige milliarder af kroner i smadret udstyr og en masse tabte menneskeliv, senere vajede Union Jack igen over øerne. De omkring 3.000 beboere fik deres fulde statsborgerskab tilbage, og en flot ny militærbase med et par tusinde soldater til at passe på dem fremover. Thatcher vandt, og blev genvalgt året efter. Galtieri tabte, og det samme gjorde det argentinske militær diktatur, for hvilket nederlaget i krigen blev dødsstødet. 1983 så demokratiets tilbagekomst i Argentina, hvilket vel må siges at være det mest positive man kan sige om den krig.

Den civile befolkning på øerne kom heldigvis ret uskadt igennem krigen, idet kun 3 blev dræbt – af briterne. Mange af de argentinske dræbte var værnepligtige på kun 18-19 år, ofre for juntaens forsøg på at genvinde befolkningens gunst. Selv længe efter krigens afslutning kostede den stadig menneskeliv. Britiske undersøgelser har f.eks. vist, at flere veteraner fra krigen har begået selvmord senere hen, end briterne mistede mænd under selve kampene.

Hvad slog man hinanden ihjel med?
Til krigens absurditet hører også de våben, der blev benyttet. Argentinerne var blandt andet udstyret med en masse britisk isenkram, deriblandt nogle lette jet-bombefly, jord-til-luft missiler, et hangarskib og en Destroyer. Sidstnævnte bygget og leveret blot få år før krigen. En del argentinske officerer havde derudover endda modtaget træning i Storbritannien.

Også de britiske NATO-allierede USA, Frankrig og Vesttyskland leverede våben der skulle vise sig at få britiske liv på samvittigheden. Amerikanske fly og skibe, tyske ubåde og ikke mindst fly og Exocet anti-skibs-missiler “Made in France”. Havde argentinerne haft et større lager af sidstnævnte, havde de muligvis endda vundet krigen. Over 40 briter og et par skibe fik et lille “au revoir” med på deres sidste rejse efter mødet med et Exocet missil.

Interessante links :
Falklands War – Wikipedia
Exocet – Wikipedia
Death flights – Wikipedia

3 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jørgen Laursen said, on 3. april 2010 at 13:21

    Det er ikke sandt, at det eneste positive, der kom ud af Falklandskrigen, var Galtieris og diktaturets fald. I dens kølvand (get it?) fulgte nemlig også en masse vitser, som var det hele værd. Jeg husker bl.a. denne:

    Question: What does the General Belgrano have in common with a used condom?
    Answer: They’re both full of dead se(a)men!
    😛

  2. WilliamJansen said, on 3. april 2010 at 18:04

    Jeg kan abefale John O’Farrells biografi om Thatcher-årene:

    Things can only get better – Eighteen Miserable Years in the life of a Labour supporter

    Han skriver bl.a.:

    It just wasn’t fair. Why did Margaret Thatcher have to go to war against a fascist dictatorship? Why couldn’t we have a straightforward goodies versus baddies war, where Margaret Thatcher was the baddie and The People’s Democratic Socialist Republic of Narnia was the goodies? My father’s generation has had Spain. Unelected fascists versus popular socialist republicans; all completely straightforward. … We had to have the most right-wing British prime minister ever versus someone more right-wing than her.

    Indsæt Bush og Irak på relevante steder, og du har en situation, som venstrefløjen kæmpede med 4 år efter at O’Farrells bog udkom.

  3. Jørgen Laursen said, on 3. april 2010 at 18:26

    The People’s Democratic Socialist Republic of Narnia? ROFL!:mrgreen:


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s