Intellektuel uhæderlighed

Morten Uhrskov Jensen angriber i et blogindlæg en masse mennesker, som man må gå ud fra er alle de der ikke deler hans synspunkter i den allestedsværende muslim-debat, for at være “intellektuelt uhæderlige”.

Skulle man, selv efter at have læst bare et enkelt af mandens indlæg, være i tvivl om hvad det er for holdninger i den debat, der åbenbart er “intellektuelt hæderlige”, så drejer det sig selvfølgelig om dem man også finder repræsenteret på højrenationale, eller såkaldt “islam-kritiske”, blogs som Uriasposten og Snaphanen.

Hvordan er man så “intellektuelt uhæderlig” ifølge “intellektuelt hæderlige” Morten Uhrskov?
Jo, det er man hvis man har adgang til de relevante oplysninger, men alligevel drager de forkerte konklusioner. Der er altså åbenbart en form for matematisk logik indblandet i denne samfundsdebat – X oplysninger giver konklusion Y. Kommer du frem til konklusion Z, så har du regnet forkert – og det er Morten Uhrskov der sidder med facitlisten.

Som Uhrskov skriver :

De intellektuelt hæderlige er derfor Snaphanen og Uriasposten. De intellektuelt uhæderlige er dem, der har alle muligheder for at skaffe sig information, men som bevidst vælger at negligere, at fornægte, at tilsvine, at gøre i det hele taget alt, blot ikke det, de burde, den overvældende bevismængde taget i betragtning.

Vi må altså gå ud fra, at Uriaspostens og Snaphanens bagmænd er stjerne eksempler på mennesker, der skaffer sig alt information på et område, ikke negligerer noget, ikke tilsviner deres modstandere og i det hele taget gør alt det de, som “intellektuelt hæderlige”, skal gøre.

Men er det nu også rigtigt?
Besøger man disse sider jævnligt, eller blot af og til, hvilket undertegnede må tilstå at have en eller anden uforklarlig fetish der resulterer i, så er det bestemt ikke informations mangfoldigheden der springer en i øjnene.

Tværtimod negligerer man på disse sider alt der kunne pege i modsat retning af det billede man forsøger af fremstille. Du vil ikke finde indlæg, hvor muslimer bliver fremstillet positivt, hvor eksempler på integrationspolitiske tiltag med positiv effekt fremstilles eller, for Uriaspostens vedkommende, med eksempler på at medierne har fremsat højreorienterede holdninger. Tværtimod kan du være 100% sikker på, at hvad end der en given dag er foregået rundt omkring i verden, så vil du altid finde mindst 3-5 indlæg om nogle muslimer, eller “kulturradikale”, der har foretaget sig noget kritisabelt.

Tilsvininger af politiske modstandere vil du derimod selvfølgelig finde, både i selve indlæggene, men da især i kommentarsporet. Uenighed betegnes ikke sjældent direkte som “landsforræderi” og des lige. Politiske modstandere påklistres prædikater som “dhimmi”, “venstreloonie”, “halal-hippie” osv. – opfindsomheden er stor. Bloggenes bagmænd bruger ikke selv de værste gloser, men det jo ikke ensbetydende med at de ikke sviner deres modstandere til. Som Uhrskov selv siger i et interview til 180grader.dk, så kommer de direkte ubehøvlede tilsvininger jo oftest fra mennesker der ikke har…

…gået på Journalisthøjskolen eller taget en 5-årig cand.mag.-uddannelse, hvor de har lært at svine hinanden til på en høvisk måde.

“Intellektuelt hæderlige” mennesker, som bagmændene bag Uriasposten og Snaphanen, tilsviner selvfølgelig også deres politiske modstandere. De gør det bare oftest på en mere “høvisk måde”.

Hvad kan man så konkludere ud fra alt det?
Morten Uhrskov Jensen skyder sine egne kilder, og dermed sig selv, ned med sin definition af “intellektuel uhæderlighed” og sin kritik af mennesker, der er uenige med ham på hans favorit (eller er det hans eneste?) område. Uriasposten, Snaphanen og endda Uhrskov selv, gør sig alle skyldige i præcist de ting Uhrskov angriber andre for. Hvem er så den eller de “intellektuelt uhæderlige”?