Tanker om politik og historie…

Forstyrrelser i æteren

Posted in De Konservative, Højrefløjen, Liberal Alliance, Liberalisme by polyb on 12. maj 2010

På den maritime VHF-radios kanal 16 har man de sidste par dage kunnet høre en sand katastrofe udfolde sig. Først udsendte det konservative medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, Mie Harder, følgende nødmelding :

MAYDAY MAYDAY MAYDAY
Her er
MIE HARDER MIE HARDER MIE HARDER
Kaldesignal : Ung fremadstormende frihedsorienteret konservativ

MAYDAY
MIE HARDER

Kaldesignal : Ung fremadstormende frihedsorienteret konservativ
Position : Langt ude på den økonomiske højrefløj
Er ved at synke i verdens største offentlige sektor
Skatteprocenten har slået hul i båden
De virkelighedsfornægtende socialister vil øge vandstanden endnu mere
Går i redningsflåden

Kommentator på Jyllandsposten, Mikael Jalving, var heldigvis ikke sen til at videresende nødmeldingen :

MAYDAY RELAY MAYDAY RELAY MAYDAY RELAY
ALLE STATIONER ALLE STATIONER ALLE STATIONER

Her er
MIKAEL JALVING MIKAEL JALVING MIKAEL JALVING
Kaldesignal : Borgerligere end de uborgerlige borgerlige partier

MAYDAY
Følgende er modtaget klokken 13.53 fra
MIE HARDER
Kaldesignal : Ung fremadstormende frihedsorienteret konservativ
Position : Langt ude på den økonomiske højrefløj
Er ved at synke i verdens største offentlige sektor
Skatteprocenten har slået hul i båden
De virkelighedsfornægtende socialister vil øge vandstanden endnu mere
Går i redningsflåden

…og hvad gør man så?
Mikael Jalving er åbenbart ikke i stand til selv at tilbyde assistance til den unge “damsel in distress”, siden han kun har følt behov for at videresende hendes nødopkald.

Heldigvis kan man søge hjælp i Lyngby Radios “VHF-Håndbog”. Under afsnittet “Kvittering for modtagelse af en nødmelding” kan man læse :

Modtager man en nødmelding fra et skib, der afgjort er langt borte, kan man undlade at kvittere, hvis andre nærmere liggende skibe har kvitteret.

Det var jo heldigt. Så er man jo, som afgjort langt borte fra Mie Harders placering på den økonomiske akse, fri for at foretage sig noget videre, hvis andre nærmere liggende skibe har kvitteret – og det har de da heldigvis i høj grad gjort. Folk har nærmest stået i kø, blandt andet inde på 180grader.dk, og Mie Harder er da sikkert heller ikke den værste pige man kan spille ridder overfor. Den eneste der ikke lader til at have hørt nødopkaldet er Henrik Gøtke – han befinder sig tilsyneladende så langt ude i islamofobisk farvand, at kun meget specifikke og enslydende radiomeddelelser når frem.

Vi der befinder os “afgjort langt borte” kan så læne os tilbage og følge forestillingen…

3 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Camilla Paaske Hjort said, on 15. maj 2010 at 21:35

    Du har humor🙂.

    Men hvad søren har Henrik Gøtke nu lige med sagen at gøre?

  2. polyb said, on 15. maj 2010 at 22:03

    Hej Camilla
    Mange tak🙂

    Henrik har ikke så meget med det at gøre, andet end at jeg, mens jeg læste på 180grader i forbindelse med indlægget, opdagede at hans “muslimerne”-indlæg endnu engang fyldte 75% af bobler sektionen🙂

  3. […] Se eventuelt også : Forstyrrelser i æteren […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s