Tanker om politik og historie…

Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger

Posted in Højrefløjen, Historie, Medierne, Nazisme by polyb on 26. maj 2010

Det er for tiden nærmest umuligt at bevæge sig ind i en politisk diskussion rundt omkring i kommentarsporerne til artikler hos de forskellige aviser eller blogs på nettet, uden at mediernes politiske observans er en del af debatten. Danmarks Radio er venstreorienteret og Berlingske Tidende løfter arven fra Pravda – ja medierne generelt, og alle journalister, er venstreorienteret. Sådan lyder ekkoet efterhånden overalt.

Men sådan var det ikke engang. I de gode gamle dage havde aviserne klare og markante politiske holdninger og var ikke bange for at udtrykke dem på en måde, så selv den mest ignorante og selektive læsning ikke kunne gøre læseren i tvivl om hvilken del af det politiske spektrum de forskellige aviser tilhørte.

For tiden sidder jeg og skriver eksamens opgave, og læser i den forbindelse en masse ledere og artikler fra de større dagblade under besættelsen. Her støder jeg på en masse sjove ting og sager, som får en til at trække lidt på smilebåndet. Tag f.eks. denne leder i Jyllands-Posten, fra den 28. juni 1941 – skrevet i forbindelse med den danske regerings erklæring i anledning af Det Tredje Riges angreb på Sovjetunionen :

Bolshevismen likvideres
DET ER blevet modtaget med Tilfredshed af alle virkelig Danske, at Regeringen har afbrudt den diplomatiske Forbindelse med Magthaverne i Moskva. Og Motiveringen for denne Afbrydelse vil ligeledes faa almindelig Tilslutning i vort Folk.
Ved den Krig, som nu er brudt ud mellem Tyskland og Sovjet-Unionen – hedder det i Erklæringen – er det store Vaabenopgør i Europa indtraadt i en ny Fase, som maa paakalde vor Opmærksomhed i en særlig Grad, thi Tyskland har nu vendt sine Vaaben mod Øst i Kamp mod en Magt, som gennem en Aarrække har betydet en Trusel mod nordiske Staters Velfærd og Trivsel. At Frygten i Norden for Faren fra Øst ikke var ubegrundet, viste det Angreb, som Sovjet-Unionen i Slutningen af 1939 foretog paa Finland, hvis heltemodige Forsvar i en ulige Kamp her i Landet fremkaldte en Bølge af Sympati for vores kæmpende Brødre i Nord.
Det danske Folk – hedder det videre – bevæges af de samme Følelser nu, da Kampen er genoptaget efter Ruslands fornyede Angreb paa Finland. Men denne Gang fører Finland ikke sin Kamp alene, men sammen med andre europæiske Lande kæmper det under Tysklands Førerskab for at bevare en Samfundsorden i Overensstemmelse med europæisk Kultur. Der er en fælles europæisk Interesse i dette Opgør, hvis Resultat paa afgørende Maade vil kunne bidrage til at bevare Europas Lande for indre Samfundsopløsning. Og ud fra denne Erkendelse er det danske Gesandtskab i Moskva blevet kaldt tilbage, hvorefter Forbindelsen mellem Danmark og Sovjet-Unionen er afbrudt.
– – –
Med denne Erklæring giver den danske Regering Udtryk for Følelser, som besjæler alle Kulturfolk. Nu gælder det om at likvidere den Bolshevisme, som aabenlyst tager Sigte paa at ødelægge Samfundet. Og holder vi os alene til vore egne Forhold, maa det næste Skridt blive at forbyde det kommunistiske Parti. Som bekendt blev der for Aar tilbage fra konservativ Side rejst Krav om at udelukke Kommunisterne fra Rigsdagen, men Socialdemokraterne vilde eller turde ikke betræde den Vej. Forhaabentlig har de nu faaet Mod til at foretage et endeligt og fuldstændigt Opgør.
Hvor nødvendig en saadan Udrensning er, belyses i disse Dage fra svensk Side. Vel har den svenske Regering siden Krigens Udbrud taget haandfast paa kommunistiske Agitatorer, men Forholdet er dog stadig dette, som et svensk Blad gør opmærksom paa, at Moskva har sine Rapportører siddende i den svenske Rigsdag. Rigsdagen holder fortrolige Møder, hvor man drøfter Landets livsvigtige Interesser, og de Afgørelser, der træffes, omgives overfor Offentligheden med den største Hemmelighedsfuldhed. Men de kommunistiske Rigsdagsmænd skynder sig naturligvis at underrette deres Herrer i Moskva om alt, hvad der behandles i de fortrolige Møder!
Saadan er Forholdene overalt, hvor Kommunister er repræsenteret. De sidder som Agenter for en fremmed Magt, oven i Købet Magthavere, hvis Maal er at omstyrte Samfundsordningen i det paagældende Land. Denne ydmygende og uværdige Tilstand bør ikke tolereres, nu Tyskland har taget Initiativet til at likvidere Bolshevismen fra Europa.
– – –
At Likvidationen vil blive gennemført til Bunde, kan der ikke være ringeste Tvivl om. Efter de sidste Aars Erfaringer ved man, at den tyske Hær er den russiske langt overlegen paa alle Omraader, og det er derfor kun et Spørgsmaal om Tid, naar den røde Hær bryder sammen. Og da Rigskansler Hitler i sit Opraab dokumenterede, at Sovjet-Magthaverne har brudt deres Ord Gang efter Gang og krænket alle Aftaler, er det indlysende, at Tyskland nu maa gøre Regnskabet fuldstændigt op, saaledes at Bolshevismen helt forsvinder – hvad sikkert en stor Del af det russiske Folk vil føle som en Befrielse – eller i hvert Fald henvises til det mørke Asien, hvor den hører hjemme.
Til Belysning af Moskvas Røvermoral er det tilstrækkeligt at minde om et af de Spørgsmaal, som Molotov stillede under sit Besøg i Berlin: “Rusland føler sig paany truet af Finland. Rusland var besluttet paa ikke at tolerere dette. Vil Tyskand være rede til ikke at yde Finland nogen Hjælp og især til straks at trække de Tropper tilbage, der var undervejs som Afløsning for Tropperne ved Kirkenes?” Herpaa svarede Hitler: “Tyskland har stadig ingen politiske Interesser i Finland. Men en ny russisk Krig mod det lille finske Folk kunde af den tyske Rigsregering antages som utaalelig, især da vi umuligt kunde tro paa, at Finland kunde være en Trusel for Rusland. Men vi ønskede overhovedet ikke, at Østersøen paany blev Krigsomraade”.
Alene dette Moskva-Spørgsmaal viser som i et Lynglimt, hvor nødvendigt det er, at Bolshevismen likvideres.
– – –
I den Radiotale, som vi offentliggør andet Sted i Bladet, peger den finske Præsident paa de mange Overgreb, som Bolshevikkerne har gjort sig skyldig i siden Fredsslutningen. Da man ikke kunde gøre Ende paa Finlands Selvstændighed ved at fremkalde indre Uroligheder, besluttede Moskva at gribe til nye Voldshandlinger, og Molotov krævede under sine Forhandlinger i Berlin at faa “frie Hænder til at gøre Afregning med dette Land”. Præsident Ryti siger videre i sin Henvendelse til det finske Folk: “Vi føler en dyb Taknemlighed mod Tysklands Rigskansler, fordi han beslutsomt afviste disse Krav”. Han tilføjer, at Molotov og de Kredse, der sammen med ham er ansvarlige for Sovjets Politik, nu er faldet som Ofre for deres egen Sjakal-Politik. Det finske Folk vil forsvare sig med alle til Raadighed staaende Midler, og “forudsætningerne for, at vi heldigt kan klare os i denne vor anden Forsvarskamp, er denne Gang helt andre end sidst, da vi var alene i den østlige Kæmpes Favntag”.
Disse mandige Ord af Finlands Præsident giver Genlyd overalt i Norden og ikke mindst i Sverige, hvor man ved, at ogsaa den svenske Forpost kunde blive et Offer for Sjakal-Politikken. Og derfor bør de nordiske Folk yde Finland al mulig Støtte i dets afgørende Frihedskamp. Denne Gang er det muligt at faa Bolshevismen fuldstændigt likvideret, og det maa være Maalet for alle europæiske Kulturfolk, saavist som Bolshevismen er en Pest for hele Verden.

Halleluja! Var der nogen der missede at “Bolshevismen” skulle likvideres? Så kan de lære det kan de, asiatiske røvere og sjakaler – og de skide socialdemokrater kan da ikke være bange for et lille grundlovsbrud, nu vi har et par tyske divisioner bag os.

Det skal selvfølgelig med, at pressen ikke var helt fri, og havde fået påbud om til en vis grad at følge regeringens erklæring. De kunne dog eventuelt undvige, eller springe let hen over nogle punkter, og stærkere betone andre – og der er i den forbindelse ingen tvivl om, at Jyllands-Posten bestemt ikke lagde sig så tæt op af den påkrævede linje som det var muligt.

Kommunistpartiet blev i øvrigt gjort forbudt i forbindelse med “Kommunistloven”, der blev enstemmigt vedtaget i Folketinget, den 22. august 1941.

Se eventuelt også :
Berlingske og det borgerlige
Besættelsen – hvad nu hvis?

6 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Morten - - - said, on 27. maj 2010 at 01:19

    Tak spids! Og så er det alligevel ikke så ringe endda, når medierne toner rent flag, enten man sympatiserer med deres syn på sagerne eller ej. For det er jo netop denne “ensidige, men uforstilte” tilgang, der gør blogs så attraktive som formidlere i forhold til aviser.

    Det er nemlig ikke det, at en avis har et standpunkt, der støder læseren, så meget som det er, at avisen foregiver at være objektiv i sin fremstilling af virkeligheden. Det tror vi ikke på!

    Og så kommer alle de dér diskussioner, som affødes af, at f. eks. “irrelevante” (læs: politisk betændte) detaljer i en reportage, udelades. Hvem var “de unge”, der blev nævnt. Uden den viden kan vi ikke forstå. Og hvorfor skildres “venstrefløjens ballademagere” som “aktivister” og “højrefløjen”s ikke. O. s. v.

    Ensidighed gør ikke noget – bare man bekender kulør. Som i fortiden. Og tillader en efterfølgende debat. Som i nutiden.

    – – –

  2. MikkelA said, on 27. maj 2010 at 10:35

    Ja, den er ret skæg. Det er ren historienørderi uden nogen speciel politisk relevans, men jeg har for nogle år tilbage og også ifbm. opgaveskrivning på historie transkriberet en af informations ledere i befrielsesdagene her: http://tinyurl.com/2w6nlaq

    I øvrigt er mikrofilmslæsning af gamle aviser på SB noget af det sjoveste man kan komme ud for indenfor historiefaget, imo. Aviser er superskæge kilder, fordi de er så brede i deres emnedækning. Efterhånden kommer man ind i en anden tid, og ender med at sidde og følge historier, der ikke har særlig megen relevans for ens forskningsområde. Kan huske jeg kiggede på tyske flygtninge lige efter krigen, og endte med at sidde og følge en tilsyneladende uendelig historie om et skib fra Sydamerika, der skulle anløbe København, og angiveligt være læsset med tobak (ikke af den fynske variant, som ingen ville sige højt smagte af l…) og (rigtig) kaffe. Selvfølgelig viste det sig stort set kun at være rygter med nogen skuffelse til følge.

  3. polyb said, on 27. maj 2010 at 11:28

    @MikkelA

    Tak for linket – også et sjovt eksempel🙂

    Helt enig, jeg blev også overrasket over hvor sjovt det egentlig var at side og bladre dem igennem. Som du skriver kommer man hurtigt til at leve sig helt ind i perioden, på en anden måde end man kan ved bare at læse faglitteratur. Jeg kan også klart følge den med at blive grebet af ligegyldige ting der intet har med opgaven at gøre – f.eks. er det også enormt sjovt at læse reklamerne fra den tid – og billederne tilhørende disse. Op igennem sommeren 1941, var det åbenbart også enormt varmt i landet, hvilket resulterede i enormt mange artikler om vejret, bademoden osv., samt reklamer for solcreme og badetøj. De unge var selvfølgelig også, dengang som altid, alt for uansvarlige og uden respekt for almindelig dannelse og vores kulturarv. Underlig men sjov ting at følge. Bademoden var i øvrigt bestemt mere frigjort end jeg kunne have forestillet mig🙂

  4. […] Se eventuelt også : Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger […]

  5. […] eventuelt også : Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger Jyllands-Posten og “Den farvede […]

  6. […] eventuelt også : Sjov i Studenterforeningen Tre danske dagblades reaktioner på Nürnberglovene Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger Jyllands-Posten og “Den farvede Mand” Nazismen er ikke placeret på […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s