Tanker om politik og historie…

Manipulatoren Jalving

Posted in Højrefløjen, Historie by polyb on 11. august 2010

Mikael Jalving er en rigtig mand, skal han sige det selv. En rigtig mand, der er træt af “godhedsfundamentalismen”, der gennemsyrer det danske samfund. En rigtig mand, der er træt af et samfund hvor de “maskuline dyder er sat ud af spil”. En rigtig maskulin mand, der bærer cykelhjelm.

Som en rigtig maskulin mand irriterer det selvfølgelig Mikael Jalving, når andre mænd, som eksempelvis Jørgen Dragsdahl, græder og græder og græder…

For græder, det gør Dragsdahl hele tiden. Tænk sig, manden vil ikke finde sig i at blive kaldt landsforræder og tillader sig endda at gå rettens vej for at vise sin uskyld. En rigtig mand havde vel udfordret Bent Jensen til en duel. Men det havde alligevel været at gå for vidt, for som Jalving udtaler, så vil han alligevel “ikke tilbage til slåskampe eller ridderkulturens periode”. Man kan åbenbart ikke vinde hos Jalving.

Ikke nok med at Dragsdahl græder, alle hans venner græder også så meget, at de har oprettet en støttefond til ham. Man må i den henseende undre sig over, hvorvidt der er blevet grædt en hel flod i forbindelse med oprettelsen af “Bent Jensen Foreningen”. Den borgerlige del af Christiansborg må også nærmest være blevet oversvømmet i forbindelse med DIIS rapporten om “Danmark under den Kolde Krig” og den senere oprettelse af “Center for Koldkrigsforskning”. Måske kan “rigtige mænd” også græde? Jalving fælder da også lige selv en tåre omkring en påstået venstreorienteret agenda hos DIIS.

Men det var manipulationen vi kom fra…
Ifølge Mikael Jalving, så er det løgn at Jørgen Dragsdahls karriere er blevet ødelagt af Bent Jensens beskyldninger. Dette begrunder han med, at Bent Jensen fremstillede sine beskyldninger i 2007, mens Dragsdahls karriere allerede var gået i stå tilbage i 2000. Jalving skriver :

Der er bare en enkelt lille ting, der undrer mig. Hvis anklagen i 2007 virkelig har været så altødelæggende for Dragsdahls karriere, hvordan kan det så være, at hans karriere allerede gik i stå omkring år 2000?

Når man kigger på mandens biografi, så var han medarbejder ved Information 1977-95, freelancer ved Weekendavisen 1995-2000 samt tilknyttet Aktuelt i 2000. Dragsdahl har også været udstationeret, holdt forelæsninger og skrevet bøger, men det er alt sammen før år 2000.

Siden er det blevet til skriverier for Hjemmeværnsbladet og sporadisk optræden i “Orientering” på Danmarks Radios program 1.

Resten er stilhed. Lige frem til januar 2007, hvor bemeldte historiker som nævnt kom til at skrive, at en kilde i PET anså Dragsdahl for at stå i ledtog med KGB.

Men er det nu også rigtigt?
En kommentator på bloggen har været så venlig rent faktisk at tjekke op på Mikael Jalvings påstand. Som kommentatoren bemærker, så har Dragsdahl rent faktisk lavet masser af arbejde imellem 2000 og 2007, hvilket fremgår af CV’et på Dragsdahls egen hjemmeside. Det er i hvert fald ikke arbejde, der ikke kan sættes op imod det Mikael Jalving selv har udført ifølge hans eget CV.

Men hvem ved? Som Jalving udtrykker det – skal man være ond, og det skal man da en sjælden gang imellem – så kunne man måske spørge om Mikael Jalving nogensinde har haft en karriere?

2 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. polyb said, on 13. august 2010 at 07:38

    Så har JP’s redaktion slettet en masse kommentarer fordi de “ikke var skrevet i en ordentlig tone”. Redaktionen “opfordrer alle til at undgå personangreb i debatten”.

    Det er simpelthen for grinagtigt.

    Måske de skulle slette hele Jalvings indledende blogindlæg?

  2. Carlo Christensen said, on 23. august 2010 at 21:08

    Jeg så en debat om emnet på DR2 forleden aften, hvor en forlægger havde dannet en forening til støtte for Bent Jensen. De virker mere eller mindre kværulantforrykte i de kredse.

    Carlo


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s