Tanker om politik og historie…

Dagens hykler – Anders Samuelsen

Posted in Dagens hykler, Højrefløjen, Liberal Alliance by polyb on 28. september 2010

Portrætfoto fra ft.dk

Dagens hykler denne gang kan jeg desværre ikke selv påstå at have haft hukommelsen til at sammensætte – den ære må tilfalde William Jansen. Ikke des jo mindre fortjener historien en plads blandt de andre.

Anders Samuelsen, partileder for Liberal Alliance, har meldt Socialdemokratiet til datatilsynet. Liberal Alliance er åbenbart sure over, at Socialdemokratiet har meldt ud, at en af alliancens spidskandidater til næste Folketingsvalg, kuglestøderen og danseren Joachim B. Olsen, har været medlem af partiet og har været i dialog omkring muligheden for at blive opstillet til Folketinget som socialdemokrat. Samuelsen udtaler :

Vi vil melde Socialdemokraterne til for at lække fortrolige oplysninger. Jeg kan ikke have, at Socialdemokraterne, som gerne vil have statsministerposten, bevidst begår ulovligheder. Det, der foregår, er faktisk lidt skandaløst.

[…]

Det er så nedværdigende for partiet, at S-ledelsen burde tage afstand fra alt dét, der er sket. Det er ulovligt at oplyse om partimedlemskab, og det er ikke rimeligt at referere fra fortrolige møder og så oven i købet at referere forkert.

Men hvor kommer det hykleriske ind i billedet?
Som det forhåbentlig er de fleste bekendt, så er Liberal Alliance en fortsættelse af success og fiasko partiet Ny Alliance. I forbindelse med Folketingsvalget i 2007 stillede en anden kendt danser, Paula Larrain, op for De Konservative. Men det var åbenbart ikke det eneste parti hun havde bejlet til. Kilder hos Ny Alliance/Liberal Alliance bekræftede dengang, at Larrain, inden hun endte hos De Konservative, havde været i dialog med partiet omkring muligheden for at blive opstillet til Folketinget.

Ny Alliance/Liberal Alliance foretog sig altså stort set det samme dengang, som de nu har anmeldt Socialdemokratiet for. Det var så åbenbart ikke hverken skandaløst eller nedværdigende dengang… Eller var det?

Hele sagen scorer i øvrigt endnu et point til den borgerlige lejr, i kampen om at anmelde flest politiske modstandere til myndighederne.

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] Anders Samuelsen har kaldt LA-kritiske liberalister for stalinister. Ole Birk Olesen har – hyklerisk – impliceret hele det konservative partiapparat i rænkesmederi med henblik på at stoppe den […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s