Tanker om politik og historie…

Tre danske dagblades reaktioner på Nürnberglovene

Posted in Højrefløjen, Historie, Medierne, Nazisme by polyb on 20. januar 2011

Under de årlige partidage i Nürnberg i september 1935 introducerede nazisterne i Tyskland de første af de såkaldte “Nürnberglove”. Ironisk nok var den officielle titel på partidagene dette år “Reichsparteitag der Freiheit”. Nürnberglovene fratog blandt andet de tyske jøder deres statsborgerskab, forbød ægteskab og seksuelt samkvem imellem jøder og “tyskere”, ligesom det blev forbudt jødiske familier at have “ariske” tjenestepiger under 45 år. Man har åbenbart haft en idé om, at de fælle jøder ikke kunne holde fingrene fra “tyske” piger under 45 år.

Danske dagblade kommenterede naturligvis på disse ulykkelige begivenheder.

Lad os starte vores lille rundtur ude på venstrefløjen :


Social-Demokraten, den 17. september 1935 (uddrag af ledende artikel) :
Sensationen i Hitlers Tale var altsaa ikke af udenrigspolitisk, men af Indre Art. Over hele Verden er der i Gaar rejst en Bølge af Harme mod det Barbari, som Tyskland har givet Udtryk i sine nu vedtagne Jødelove. Det er Middelalderens Genopståen, man oplever.

Det er umuligt at sige, hvilke reelle Følger de nye Love vil faa for Jøderne. De kan ikke flygte, i hvert Fald ikke med deres eventuelle Penge, og at blive i Landet, endsige have Beskæftigelse, vil være forbundet med svære Vanskeligheder, ja, sikkert Lidelser. Tabet af Valgret i det tredje Rige er til at bære, ogsaa Forbudet mod ‘ariske’ Tjenestepiger under 45 Aar, men Lovene aabner utvivlsomt Rum for den modbydeligste personlige Forfølgelse mod Mennesker, som ikke selv kan gøre for, at de er Jøder eller kaldes saaledes. Hele Lovgivningen er af en saa nedværdigende Karakter, at man blues over, at den hilses med Jubel af Folk, som bærer Menneske-navnet.

At den ikke vil bidrage til at gavne Tyskland i det almindelige Omdømme er sikkert. Og den jødiske Boykot vil naturligvis blive skærpet.



“Barbari”, “Middelalderens Genopståen”, “modbydeligste personlige Forfølgelse mod Mennesker”, “man blues over, at den hilses med Jubel af Folk, som bærer Menneske-navnet” etc. Så langt så godt…

Lad os bevæge os et godt stykke over imod højre :


Berlingske Tidende, den 18. september 1935 (ledende artikel) :

Den forfejlede Vej
National-Socialisternes Partikongres er endt. ‘De skønne Dage’ i Nürnberg er forbi, kunde man næsten fristis til at sige med et Klassiker-Citat. Saadan var Indtrykket i hvert Fald de første Døgn: Her var et Sted med Frislag og Talesus, her kunde man under den øvrige Trælsomhed ved Gennemførelsen af Programmerne saa noget nær sige hvad man vilde om politiserende Præster, ‘dumreaktionært Borgerskab’, ‘den bolshevikiske Jødedoms Stormangreb’ og Sovjetstyret som ‘intet andet end et Forbrydervælde’ – det sagde Rigsminister Frank, selv om Dr. Göbbels ikke personligt har udtalt, at Moskva-Regeringen var ‘sunket ned til en Forbryderorganisations Niveau’; det var bare et Citat. Saa viste det sig Søndag Aften, at der alligevel var en Brod i Halen :

‘Loven til Beskyttelse af det tyske Blod og den tyske Ære.’

Dens Betydning skal først kunne erkendes ‘i sit fulde Omfang efter flere Aarhundreders Forløb’. Under alle Omstændigheder har den lange Rødder i Fortiden; der er Forbud mod Jøders Anvendelse af kristne Tjenestefolk paa Lateran-Synoden 1179. Det er den skære Middelalder. Men i det moderne Samfund rejser en saadan Lov en Række meget indviklede Spørgsmaal, saaledes om Definitionen af den fremmede Race, om dens Børns Forhold i Skolerne og dens Ungdoms Stilling til Værnepligten. En Del af disse Problemer er imidlertid allerede tidligere behandlet her i Bladet.

Men Loven har ogsaa visse interessante, rent umiddelbare Forudsætninger.

National-Socialisterne fornægter aldrig deres agitatoriske Fortid. Det er en Del af Propagandaen straks at slaa igen, om ikke med andet, saa i Ord. Ubehagelighederne til Sovjet-Magten var saaledes Svar paa Tiltale fra den nylig afholdte Kongres af den kommunistiske Internationale, som ogsaa andre Lande har protesteret imod, men hele to af Lovforslagene var samtidig Tak for en Episode og en retskendelse i New York, endskønt Washington-Regeringen paa ‘den mest loyale Maade’ havde givet Oprejsning for Krænkelsen af Hagekorsmærket. Dette bliver nu officielt Handelsflag, og Jøderne i Tyskland maa tage Skade for Hjemgæld – som deres Arvefjende Julius Streicher udtalte i Lørdags:

Forstanden alene gaar altid ved Siden af.

Svar skulde altsaa gives, og nogle vil sige, at om Foranstaltninger mod Jøderne kan Tyskerne altid enes. Enighed er der dog vist næppe. Loven og Blod og Ære har utvivlsomt mødt Modstand, men i sin Antisemitisme har det national-socialistiske Parti utvivlsomt en Folkestemning bag sig. Der har Hagekors-Bevægelsen altsaa kunnet sætte sin Vllje igennem, og bebudede Regeringsforanstaltninger har følgelig faaet en uventet Skarphed da Svar skulde gives udefter. Det passer næppe dem, som alligevel mener, at man ogsaa har en Verdensstemning at regne med, men hvor mange tager Hensyn til den Opinion i det tredje Rige, hvor mange har overhovedet gennem et Par Menneskealdre gjort det i Tyskland? Imidlertid ligger der ikke netop her noget af Svaret paa det Spørgsmaal, Hitler fremsatte i sin Tale ved Partidagens Slutning:

Hvorfor har det tyske Folk saa ofte i Historien kunnet forfejle sin Vej?



Bum bum, tjaaa. Nok var lovene “den skære Middelalder”, men der kom ikke rigtigt den helt store fordømmelse – tyskerne handlede lidt som de altid havde gjort. Folket var vist næsten alle med på lovene, der måske endda, på grund af pres udefra, var blevet mere “skarpe” end nazisterne reelt havde til hensigt. Det var dog, når alt kom til alt, en forfejlet vej man havde valgt.

Lad os fortsætte vores tur længere ud imod højre…

…lidt længere endnu…

…så er vi der snart – nej vent, der er længere endnu…

…”er vi der snart far?”…

…og så nåede vi derud :


Jyllandsposten, den 17. september 1935 (uddrag af ledende artikel) :
Jøde-Loven er kun en Lovfæstelse af Forhold, som mange Steder i Tyskland er blevet gennemført af Gadens Parlament til ‘Beskyttelse af det tyske Blod og den tyske Ære’. For Folk, der ikke har kendt et Jøde-problem af samme Art som Tyskernes, virker det ejendommeligt, at det mægtige tredie Rige finder det nødvendigt at gribe til saa drastiske Foranstaltninger for at værne sig mod et Befolkningselement, der højst udgør nogle faa hundredtusinder af Tysklands 66 Millioner Indbyggere – det virker paa os som noget i Retning af at bruge tykke Bertha til Spurvejagt. Men Loven maa betragtes som en Tribut til Nazi-Partiets mest nazistiske Fløj, og saa maa man iøvrigt overlade til hver enkelt at afgøre, om det er Jøderne eller Nazisterne, der i stærkest Grad bliver deklasseret ved den.



Havde man ikke kendt “et Jøde-problem af samme Art som Tyskernes”, så virkede det hele måske lidt som en overreaktion – det gjorde det ikke ellers eller hvad? …og hvilket “jøde-problem” var det helt præcist? Om loven deklasserede nazisterne eller jøderne måtte hver enkelt i øvrigt selv afgøre – Jyllandsposten ville åbenbart ikke fortælle os hvad svaret var.



Se eventuelt også :
Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger
Jyllands-Posten og “Den farvede Mand”

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] eventuelt også : Sjov i Studenterforeningen Tre danske dagblades reaktioner på Nürnberglovene Da der ikke var tvivl om avisernes holdninger Jyllands-Posten og “Den farvede Mand” Nazismen er […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s