Tanker om politik og historie…

Primitive mennesker

Posted in Random thoughts by polyb on 2. maj 2011

13 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. William Jansen said, on 2. maj 2011 at 15:10

    Forklaring udbedes?

  2. Morten - - - said, on 2. maj 2011 at 15:35

    Jeg troede de råbte “død over muslimerne!”, “vi er klar til at ofre vort eget og vore børns liv for det mægtige USA” og den slags – i anledning af, at uskyldigt blod er blevet udgydt i en uværdig og fanatisk sags navn. Så vi kan se, at den slags fænomener er universelle, og aldeles ikke knyttet til en bestemt kultur eller religion …

    For det er vel det, der er læren, ikke ?

    – – –

  3. Jens N. Roved said, on 2. maj 2011 at 15:39

    Det er virkelig grotesk, at den slags bliver fejret på den måde.

  4. polyb said, on 2. maj 2011 at 16:38

    @William
    Det minder mig bare om de scener hvor folk på gaderne i Mellemøsten jublede over 11/9 – ikke at jeg dermed vil sidestille selve anledningerne til jublen, men ikke des jo mindre er det i mine øjne åndssvagt at juble over et drab på den måde.

    Det minder mig også om drabet på Ghadaffi’s søn, hvor fuldstændigt uskyldige små børn også blev dræbt. Primitive mennesker blandt mandens modstandere udtalte her, at så kunne Ghadaffi fandeme selv lære hvordan det var at miste nogle kære. Mit liberale sindelag kan slet ikke følge den med at individer kan bebrejdes familiens gerninger. Jeg fatter ikke hvordan det overhovedet kan være en del af FN’s mandat at dræbe Ghadaffi og slet ikke når man rammer uskyldige samtidig – nå, det var så lidt en anden diskussion🙂

    @Morten
    Jeg ved ikke hvad de råber, men meget af det er nok dummere end du tror – tænk “typisk kommentar på Uriasposten” og så er du nok ved at være der. Jeg husker at nogle bekendte var i New York noget tid efter 11/9 og havde taget en masse billeder inde fra Ground Zero. Her hang blandt andet bannere med slagord som “død over muslimerne” og “bomb Mecca” osv.

    @Jens
    Helt enig – man skulle tro de havde vundet VM i fodbold eller lignende.

  5. Morten - - - said, on 2. maj 2011 at 20:22

    Det smagfulde i at hovere (hvis der hoveres) kan man mene om, hvad man vil, men brugen af udråbet “Allahu Akbar” ligner et forsøg på at postulere ækvivalens.

    Drabet på Moammar Gaddafi’s søn og børnebørn bekommer bestemt heller ikke mig vel. Det er helt naturligt at få associationen til den begivenhed, fordi det er rimeligt at spørge sig, om nogen monstro ser med samme øjne på begge aktioner.

    Men i det sidstnævnte tilfælde er det utvetydigt afskyeligt at hovere, fordi det er uskyldige mennesker, der er ramt. Dér ville jeg kunne medgive en sidestilling.

    – – –

  6. polyb said, on 3. maj 2011 at 07:25

    @Morten
    Jeg vil lige anbefale lidt, synes jeg, interessant læsning:
    The Doctrine of Asymmetrical War – The War Nerd

    Et par citater:

    …you must meditate on the fact that People are superstitious tribalists. Democracy comes about 37th, if that. Nobody wants to face that fact: we’re tribal critters. We’ll die for the tribe. More to the point, we’ll kill for it. We don’t care about democracy. And I’m not just talking here about people in tropical hellholes like Somalia, I mean your town, your street. Most Americans are just like me: old-school nationalists. We want America to be Roman, to kick ass. The rest is for Quakers.

    Most people are not rational, they are TRIBAL: “my gang yay, your gang boo!” It really is that simple. The rest is cosmetics.

  7. Morten - - - said, on 3. maj 2011 at 11:48

    Kære Polyb

    Det er vores u d g a n g s p u n k t citatet beskriver. Det er et udgangspunkt vi deler med næsten alle mennesker i den globale civilisation. Jeg er med om, at du med citatet peger på noget universelt.

    Men det er ikke alle kulturers endepunkt. Det er endda de færrestes. De fleste kulturer formår at bearbejde den slags autentisk-spirituelle impulser ved hjælp af bevidsthed.

    Og der er altså gradsforskel, når vi taler om kulturernes bevidstheds-opnåelse. – Det indser man, hvis man medgiver, at det vi kalder “oplysningstiden” var skelsættende i europæisk kulturhistorie.

    Eksempel: Vi jager stadig vore hekse, og vi er stadig næsten lige så dumme i nakken som før i tiden, når vi gør det. Men vi brænder dem ikke længere.

    – – –

  8. Morten - - - said, on 3. maj 2011 at 14:48

    P. S. I øvrigt er jeg glad for, at du bringer billedet med den tekst. Det minder nemlig stærkt om en dårligt synkroniseret film.

    Så det er en god konstellation – tekstboblen og billedet. For den får mig til at forstå, hvorfor jeg med det blotte øje kan se, at disse mennesker råber med sikkerhed ikke “Allahu Akbar”. De råber slet ikke nogen kampråb, eller hoverende triumfråb, men glædesråb. Og “Allahu Akbar” er ikke et glædesråb.

    – – –

  9. polyb said, on 3. maj 2011 at 14:57

    @Morten
    Det er vores u d g a n g s p u n k t citatet beskriver.

    Ikke ifølge vores ven krigsnørden – omend jeg nok vil mene at han overdriver en smule.

    Af nysgerrighed: hvilken del af det danske politiske spektrum mener du er mest “primitivt” (eller tættest på “udgangspunktet”), hvis vi går ud fra din model?

  10. Morten - - - said, on 3. maj 2011 at 15:53

    Okay så🙂 Med fare for at falde i alle mulige fælder tager jeg din udfordring op. – Det kan være jeg må vende tilbage og korrigere mig selv senere, men her er mit foreløbige forsøg:

    Venstrefløjen er mest umiddelbar og følger mere æstetiske og sociale love, samt måske indskydelser, hvilket er genkendeligt som noget oprindeligt. Højrefløjen reflekterer mere (og argumenterer typisk (også overanstrengt) “rationelt” (tal og revision af modpartens tal)) og er dermed i en vis forstand længere fra sit spirituelle udgangspunkt, hvad angår tanker.

    Men … venstrefløjen er på den anden side mere sentimental og højstemt, end højrefløjen – og det bringer disse “fløjsere” relativt længere væk fra deres spontane, følelsesmæssige udgangspunkt. Man ser en helt utrolig tolerance over for skingre, sentimentale udladninger på venstrefløjen. Som da “modersmålsundervisning” blev introduceret, og en stærkt bevæget kvindestemme i radioen, dirrende, gjorde gældende, at børns og forældres allermest primære menneskeret da måtte være retten til at kunne forstå hinanden. Billedet, man så for sig ved lyden af hendes rørte stemme, var de fortvivlede forældre, der ikke var i stand til at imødekomme deres smås allerbasaleste behov – thi de kunne ikke tale samme sprog!

    Det blev der nikket retfærdigt til på venstre fløj🙂 Det var Statens ansvar, og et menneskerettighedsanliggende! Hvem kvinden var, kommer jeg ikke i hu. Det interessante for mig var, at der var frit lejde til at argumentere på den måde, uden indsigelse. Men det er også længe siden.

    Det er til gengæld latterligt, at højrefløjen forsøger at kæde alting sammen med økonomi, og altid har gjort det langt, langt ud i det absurde. Følelser er helt forbudt i højrefløjens argumentation, thi de ere ikke “saglige”. Der skal partout opstilles et eller andet regnestykke, som viser, at noget er galt. Endskønt det, der er galt, titnok er følelseslivet. Men tys! det taler vi ikke om …

    Trods sine besværgelser, er højrefløjen alligevel styret af sine følelser – og paradoksalt nok giver fornægtelsen heraf højrefløjen point over venstrefløjen, alene fordi højrefløjens følelser, relativt set, sjældent er lige så sentimentale (sentimentalitet=følelser for følelsernes egen skyld) som antagonisternes. De er der absolut, følelserne, men de er gjort op i penge på en bizar måde. Dermed er følelserne ikke dyrket.

    Generelt synes jeg, at det – meget overordnet, og uden hensyntagen til individuelle forskelle & sårn’t – hænger sådan sammen.

    Hvis vi skal fordele dårskab … jeg ved snart ikke. Jeg synes personligt, man skal prøve at frigøre sig af “højre-venstre-dikotomien” og prøve at anskue verden så holistisk, som man nu har gaver til.

    Jeg mener ikke at “rationelle” argumenter trumfer “følelsesmæssige”, eller omvendt. Men tekniske eller sentimentale argumenter trumfer absolut ingenting, for mig at se. Begge de sidstnævnte er netop dårskaber.

    Følelser og reel rationalisme bør være hinandens følgesvende. Er de ikke det, er det, som postuleret, dårskab, og den dårskab findes på begge sider af “dikotomien”, men jeg tror altså med forskellig vægtning.

    Hvad mener du om den vurdering ?🙂

    – – –

  11. polyb said, on 3. maj 2011 at 21:07

    @Morten
    Venstrefløjen er mest umiddelbar og følger mere æstetiske og sociale love, samt måske indskydelser, hvilket er genkendeligt som noget oprindeligt. Højrefløjen reflekterer mere (og argumenterer typisk (også overanstrengt) “rationelt” (tal og revision af modpartens tal)) og er dermed i en vis forstand længere fra sit spirituelle udgangspunkt, hvad angår tanker.

    Det er sjovt, jeg oplever det fuldstændigt modsat. Synes du helt seriøst at den gennemsnitlige højrenationale (eller “nationalkonservative”) kommentar på nettet stråler af refleksion og rationalitet fremfor umiddelbare “tribal-mæssige” indskydelser?

    Det er til gengæld latterligt, at højrefløjen forsøger at kæde alting sammen med økonomi, og altid har gjort det langt, langt ud i det absurde. Følelser er helt forbudt i højrefløjens argumentation, thi de ere ikke “saglige”. Der skal partout opstilles et eller andet regnestykke, som viser, at noget er galt. Endskønt det, der er galt, titnok er følelseslivet. Men tys! det taler vi ikke om …

    Tjaaa den liberale højrefløj måske kan jeg til dels gå med til, men sgu ikke den “nationalkonservative”.

    Jeg mener ikke at “rationelle” argumenter trumfer “følelsesmæssige”, eller omvendt.

    Sidstnævnte er jo enormt subjektivt, mens man teoretisk burde kunne blive enige hvad førstnævnte angår.

  12. Morten - - - said, on 3. maj 2011 at 21:41

    Jeg betvivler, at hhv. “rationelle” og “følelsesmæssige” argumenter kan stå alene. Men gennem mit liv har min erfaring været, at oprindeligt følelsesmæssige argumenter er blevet oversat til “rationelle”, inden de er blevet lanceret. Det tror jeg forplumrer mere end det opklarer.

    Når jeg betragter “højrefløjen” medtager jeg ikke automatisk “den yderste højrefløj”, som jeg ikke rigtigt kan indse er en virkelig højrefløj – ligesom jeg heller ikke ser den angiveligt antifascistiske “yderste venstrefløj”, som en rigtig venstrefløj.

    Synes du helt seriøst at den gennemsnitlige højrenationale (eller “nationalkonservative”) kommentar på nettet stråler af refleksion og rationalitet fremfor umiddelbare “tribal-mæssige” indskydelser?

    Jeg synes i hvertfald, at der forsøges anvendt “rationelle” argumenter (statistik, økonomi). Problemet er bare, at jeg har fulgt denne debat, siden den startede, idet jeg er født før, eller samtidig med, masseindvandringen. Jeg har iagttaget, hvordan de “rationelle” argumenter har udviklet sig med tiden i forhold til, hvad der var opportunt. Tallene og nutidens viden fandtes jo oprindeligt slet ikke. Hvad der fandtes var følelserne, og dem er der aldrig gjort rede for.

    Jo, der reageres på nogle blogs “kobbel-agtigt”. Det er også derfor, jeg sjældent skriver på, i hvertfald, de værste af dem. Kobbel-agtig eller perfid adfærd tolereres ikke på Ulla L.’s blog. Derfor trives jeg godt dér.

    Men jeg tror dog ikke, at det sociale er det, der trækker på f. eks. “den nationale højrefløj”. Hvis det var dét, det handlede om, ved enhver, at man har det bedre på venstrefløjen. Der er simpelthen mere sex i det. Og det forbitrer den bestemte del af højrefløjen (hvis det er det, den er – men i hvertfald nyder dette segment størst beskyttelse til højre i det politiske spektrum. Så i den forstand kan man tale om højreorientering) i nogen grad, fordi de ikke kan lade være med at følge deres inderste følelser, og føler sig straffet for det.

    – – –

  13. polyb said, on 24. april 2012 at 09:51

    @Morten
    Apropos vores diskussion:
    Venstrefløjen er mest umiddelbar og følger mere æstetiske og sociale love, samt måske indskydelser, hvilket er genkendeligt som noget oprindeligt. Højrefløjen reflekterer mere (og argumenterer typisk (også overanstrengt) “rationelt” (tal og revision af modpartens tal)) og er dermed i en vis forstand længere fra sit spirituelle udgangspunkt, hvad angår tanker.

    Conservative Politics, ‘Low-Effort’ Thinking Linked In New Study:
    http://www.huffingtonpost.com/2012/04/07/conservative-politics-low-effort-thinking_n_1410448.html


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s