Tanker om politik og historie…

Dagens hykler – Pia Kjærsgaard

Posted in Dagens hykler, Dansk Folkeparti, Højrefløjen, Nazisme by polyb on 9. juni 2011

Portrætfoto fra ft.dk

Lad os starte med at spole tiden tilbage til april sidste år…
Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard var dengang meget fortørnede over, at nogle medlemmer af Socialistisk Folkepartis folketingsgruppe havde været medlemmer af en Facebook gruppe, Danmarks Løver, hvori der af nogle enkelte medlemmer (men ikke af de pågældende medlemmer af SF’s folketingsgruppe) blev postet manipulerede fotografier, der viste Pia Kjærsgaard og andre fra DF’s partitop, som nazister.

Pia Kjærsgaard skrev dengang i sit ugebrev:

Den utiltalende Facebook-gruppe forvrænger bevidst historien til ukendelighed ved at drage paralleller mellem Dansk Folkeparti og mellemkrigstidens mest umenneskelige ideologi.

…og så hopper vi lige tilbage til dags dato igen…
Pia Kjærsgaard bryder sig ikke om at den tyske ambassadør har kritiseret Dansk Folkeparti og regeringens aftale om øget grænsekontrol. I et debat indlæg hos Politiken får det Pia til at komme med følgende guldkorn:

Og ambassadøren messer så om følelsesladet nationalisme.

Ak ja, pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser.

Man må altså ikke bevidst forvrænge historien til ukendelighed ved at drage paralleller mellem det nuværende demokratiske Tyskland og mellemkrigstidens mest umenneskelige ideologi. Det må man altså ikke…

Det kan selvfølgelig være at fru Kjærsgaard ikke er helt bevidst om hvad hun foretager sig?



Se eventuelt også :
Dagens hykler – Søren Espersen
Dagens hykler – Søren Krarup

9 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. WilliamJansen said, on 9. juni 2011 at 21:02

    Et gammelt indlæg fra min hånd:

    Dansk Folkepartis Søren Espersen har til Politiken udtalt sig om Danmarks Radios fiktive fremstilling af hans parti:
    Generelt tegnes der et billede af, at DF er nogle værre nazister og nogle personligt ubehagelige mennesker.

    Tillad mig at udtrykke min indignation over DR’s skammelige behandling af Dansk Folkeparti:
    Man kalder bare ikke folk for nazister. Det gør man bare ikke. …vel, Søren Espersen?

    Søren Espersens indignation er multi-facetteret og den har også udmøntet sig som en udtalelse til BT, som 180grader referer her:
    Det er dygtigt håndværk med Goebbelske dimensioner.

    You tell them, Søren! You tell them… For man skal nemlig ikke gå rundt og kalde folk nazister. Nej, man skal ej…
    Go Søren! Go Søren! Get Busy! Go Søren!

    Konklusion:

    …eller sådan nogen ting.

  2. polyb said, on 9. juni 2011 at 21:32

    @William
    Go Søren! Go Søren! Get Busy! Go Søren!

    Hehe, jeg er færdig af grin over den der igen… Det lyder så fedt (øhh, dvs. “lyd” som når jeg læser det op i mit hoved).

    Jeg synes det minder mig om et eller andet? Er det fra en film eller lign?

  3. Morten - - - said, on 13. juni 2011 at 09:30

    @ William

    Goebbelsk betyder ikke nazistisk, men goebbelsk. Det er ikke holocaust, der gør Goebbels’ metoder kritisable. Hans metoder anvendes af skrupelløse mennesker den dag i dag og er stadig lige kritisable. Og hvorfor ikke kalde dem goebbelske, hvis det er det, de er ?

    @ Polyb

    Der findes en bitterhed hos nogle mennesker over, at det sovjettiske holocaust ikke er blevet anerkendt på lige fod med nazismens. Mistanken er naturligvis, at årsagen kan være den omstændighed, at Sovetunionen aldrig tabte på slagmarken. Intet Nürnberg, ingen betingelsesløs kapitulation, ingen fornedrelse. Denne bitterhed ventileres på forskellig vis i protest, i kraft af, at det aldrig rigtigt lykkes os at bearbejde problemstillingen rationelt.

    Hvorfor er “Den Hvide Mand” f. eks. verdens mest udskældte “mennesketype”? Polyb – fordi “han” er den første erobrer, der – hændervridende – har sagt undskyld! Disse irrationelle mekanismer bliver der ikke gjort rede for i debatten, og det er den faktor, der er årsagen til en vis type af såkaldt “indebrændt” argumentation, vi af og til ser hos debattører.

    Du er velkommen til at kalde reaktionerne for underkvalificerede. Men jeg vil vove den påstand, at det er udtryk for et højere bevidsthedsstade at reagere, end ikke at reagere på irrationelle overtoner i, hvad der giver sig ud for at være saglighed.

    – – –

  4. polyb said, on 13. juni 2011 at 21:13

    @Morten
    Jeg kan ikke lade vær med at studse over det spøjse i at folk der er enige med dig altid har opnået et eller andet højere bevidsthedsstadie end os andre, eller udtrykker en eller anden basal sandhed som vi andre fortrænger eller ikke ønsker at udtrykke pga. vores politiske holdninger.

    Er der også venstreradikale, som umiddelbart siger en masse fjollede ting, der i virkeligheden bare er på et højere bevidsthedsstadie end mere moderate stemmer?

  5. Morten - - - said, on 14. juni 2011 at 22:09

    Ja, hvis de er enige med mig i, at “(…) det er udtryk for et højere bevidsthedsstade at reagere, end ikke at reagere på irrationelle overtoner i, hvad der giver sig ud for at være saglighed”. Det er du vel også selv, eller ?

    – – –

  6. WilliamJansen said, on 19. juni 2011 at 17:46

    @ Morten, du skriver: Goebbelsk betyder ikke nazistisk, men goebbelsk.

    WJ: Goebbels var nazist, og sandsynligvis den mest indflydelsesrige nazist. Goebbelsk betyder nazistisk.

    Derudover; “den hvide mand” har da aldrig sagt undskyld. Danmark har aldrig undskyldt vores rolle i slavehandlen eller imperialismen i Nordatlanten. Storbtittaniens plejehjem har været fyldt med krigsforbrydere i årtier, og nationen (og regeringen) udviser kollektiv ligegyldighed overfor dette forhold. Correct me, if I’m wrong.

    Morten: Men jeg vil vove den påstand, at det er udtryk for et højere bevidsthedsstade at…

    WJ: …zzz ….zzz …zzz

  7. Morten - - - said, on 20. juni 2011 at 21:58

    Goebbelsk betyder ikke nazistisk, men manipulerende. Det er ikke nazismen, der er det karakteristiske ved det goebbelske. Hvorfor prøver du ikke i stedet at påvise, at sammenhængen goebbelsk her bruges i kan være egnet til at skabe en association til selve nazistyret ? Det ville lyde mere rimeligt.

    For jeg kan sagtens være enig i, at en bestemt måde at få sine budskaber ud på er “goebbelsk”, uden dermed at have tilsluttet mig, at den også er – ideologisk – nazistisk.

    Har vi ikke i altovervejende grad indtaget en hændervridende, undskyldende holdning ? At “Den Hvide Mand” aldrig, sådan helt bogstaveligt, har sagt undskyld … er det ikke noget pjat at påpege ?

    Drøm sødt🙂 – Håber du får en åbenbaring …

    – – –

  8. Morten - - - said, on 20. juni 2011 at 22:12

    P. S. Lad mig lige gentage min påstand: “Den Hvide Mand” foragtes i dag for at have sagt undskyld. Hvad ellers for ? Sejrherrer har altid været beundrede – folk, der begynder at undskylde sig selv derimod … Men det er jo spild af tid, for det er garanteret i virkeligheden lige så meget din personlige erfaring, som det er min.

  9. WilliamJansen said, on 21. juni 2011 at 05:37

    @ Morten, du skriver: Hvorfor prøver du ikke i stedet at påvise, at sammenhængen goebbelsk her bruges i kan være egnet til at skabe en association til selve nazistyret?

    WJ: Brugen af ordet goebbelsk “kan være egnet til at skabe en association til selve nazistyret”, da mange mennesker forbinder Goebbels med nazi-styret. Er du virkeligt uenig i det?

    Morten: Har vi ikke i altovervejende grad indtaget en hændervridende, undskyldende holdning?

    WJ: Nej, det har vi ikke. Jeg kan virkeligt ikke se det. Helt generelt har vi en ligegyldig holdning.

    Hvor mange mindesmærker eller markeringer for slavehandlen ser du i København, en by hvis udbygning blev finansieret af samme? Hvor tager du hen for at lære mere om den danske imperialisme i Nordatlanten? Hvornår har du sidst set et stykke kunst, arkitektur, mindesmærke eller informationstavle, som fortæller om noget Danmark gjorde, der ikke er i overensstemmelse med normerne i 2011?

    Jeg kan ikke se den undskyldende holdning manifestere sig. Hvor ser du det?

    Morten:
    Lad mig lige gentage min påstand: “Den Hvide Mand” foragtes i dag for at have sagt undskyld. Hvad ellers for ?

    WJ: Det er den sædvanlige offerfetichisme. Vi foragtes da ikke. Den Hvide Mands politik, kultur, musik, film og turister bydes hjerteligt velkommen overlat på kloden. “Den Hvide Mand” er cool, og unge mennesker over alt på jorden klæder sig ud som “Den Hvide Mand” og drømmer om at leve sammen med ham. …og når berømte “hvide mænd” kommer til den ikke-hvide verden, så flokkes de ikke-hvide i begejstring og fosøger at røre den ikoniske hvide mand, som om at Den Hvide Mand havde helende kræfter.

    Vi er ikke foragtede. Vi er populære. Nyd det!

    “Den Hvide Mand” foragtes kun i nævneværdigt omfang i den islamiske verden, og det skyldes et clash mellem værdier, ikke en påstået hændervridende holdning.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s