Tanker om politik og historie…

Ole Birk Olesen indrømmer: Har ikke læst Atlas Shrugged

Posted in Højrefløjen, Liberal Alliance, Liberalisme, Random thoughts by polyb on 19. marts 2013

Politikeren Ole Birk Olesen indrømmer nu, at han aldrig har læst romanen “Atlas Shrugged” (“Og verden skælvede” på dansk).

Efter at flere prominente liberale stemmer i samfundsdebatten forlængst har tilstået, at de aldrig har læst Ayn Rands colossos af en bog, står Liberal Alliances skatte-, erhvervs- og finansordfører nu også frem.

“Det må vist være på tide at også jeg – længe ventet – indrømmer aldrig at have læst den liberalistiske bibel. Jeg har forsøgt flere gange, både som helt ung og idealistisk teenage liberal, og senere som voksen da Lars Seier Christensen forærede mig et eksemplar. Som ung trak yngre damer og bajere i byen mere i mig, end en sur gammel objektivist – og så er den simpelthen bare for lang og for kedelig,” skriver Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Indrømmer for sent
Her fortæller han også, at tilståelsen falder, fordi han vil videre med sit liv og fortsætte som mere realpolitisk medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Han erkender, at indrømmelsen er kommet for sent. Han forklarer at han følte, at han var nødt til at lade som om at han havde læst romanen, for ikke føle sig udenfor det gode selskab.

“At jeg ikke har indrømmet tidligere er alene mit ansvar, og jeg undskylder oprigtigt og med stor ydmyghed for min sendrægtighed”, skriver Ole Birk Olesen og fortsætter: “Jeg havde endda med glæde set frem til at filmen udkom, da jeg så måske kunne få hele historien med. Men selv den var så kedelig og langtrukken, at jeg faldt i søvn undervejs.”

Det er halvanden måned siden, at Saxo Banks direktør Lars Seier Christensen indrømmede ikke at have læst romanen. På et pressemøde forklarede han, at skammen han følte ved at tale med to tunger, når kollegaerne på direktionsgangen udvekslede citater fra bogen, blandt andet var medvirkende til at han flygtede med sin familie til Svejts. “Jeg forsøgte på en måde at købe aflad, ved at indkøbe og uddele hundredevis af eksemplarer til venner, bekendte og kunder”, udtalte Lars Seier dengang til Ekstrabladet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s