Tanker om politik og historie…

Uriasposten Classic

Posted in Højrefløjen by polyb on 20. marts 2015

Uriaspostens Kim Møller og hans følgere har begået et indlæg med tilhørende kommentarspor, som simpelthen er så tragikomisk at det fortjener en lille kommentar. Indlægget omhandler noget hærværk som er blevet begået imod en Pegida-demonstrants bil mens den holdt parkeret et stykke væk fra demonstrationen.

Det indeholder simpelthen stort set alt der kendetegner segmentet omkring Uriasposten.

1. Fuldstændigt grundløse anklager imod navngivne personer.
Den pågældende demonstrant udtaler at han åbenbart så en navngiven person da han parkerede bilen. I Uriaspostens lala-land bliver det til et bevis for at den navngivne person er ansvarlig for hærværket. Man ser åbenbart ingen problemer i på denne måde fuldstændigt grundløst at hænge en person ud.

2. Opfordringer til vold og ulovligheder.
Kommentarsporet er nærmest fra start fyldt med opfordringer til hærværk og vold imod politiske modstandere.

3. Konspirationsteorier.
En vaske ægte Sherlock iblandt læserne undrer sig over at Redox ikke var til stede udenfor Krudttønnden under terrorangrebet den 14. februar. “De plejer jo altid at være til stede ved sådanne arrangementer” hedder det sig. I Uriaspostens lala-land bliver det til en teori om at Redox var bekendte med angrebet og var blevet advaret om at holde sig væk. Det minder helt om den ligeså hjernedøde teori om at jøder skulle være advaret imod at tage på arbejde i World Trade Center den 11. september 2001.

2 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jørgen Laursen said, on 28. marts 2015 at 03:29

    Ja, lige det kommentarspor er godt nok rimeligt råddent. Egentlig underligt, at Kim Møller ikke kommer med et pip. Han plejer da ellers godt at kunne tage afstand fra opfordringer til vold. Men han har vel meget at se til.

    Har du set debatten ovre på Søren Villemoes’ Facebook-side om Niels Harrit, der nu har rettens ord for, at Søren Villemoes gerne må kalde ham en tosse? Dommen er faldet enkelte (host) af disse “truthere” for brystet. De er, for nu at sige det pænt, uenige. Og det giver de udtryk for. 😉

    Nogle gange kan man godt blive helt bange for alle de rablende vanvittige mennesker, der er derude.

  2. Morten - - - said, on 10. januar 2016 at 09:16

    Der er ingen grund til at være bange for “de rablende vanvittige mennesker derude”. Hunde, der gør, bider ikke. Breivik gøede således ikke.

    Der er heller ingen grund til at bedømme Kim Møllers virksomhed på baggrund af kommentarsporet. Det siger sig selv. Kim Møller har aldrig været henrykt for de rabiate kommentatorer, og det har man kunnet vide, hvis man ville. Her er et nyligt citat, der understreger det:

    Det er ikke et mål i sig selv at blive mainstream, men det er nu også enerverende, at Uriasposten på 13. år kun bliver citeret i trykte medier for det, tilfældige har skrevet i vrede under et alias. Søren Krarup fortalte mig for nogle år siden, at Mogens Glistrups retorik var med til at forsinke danskernes politiske modning. For nu at skære det ud i pap: Mine børns fremtid i det land jeg elsker er vigtigere end at ‘Fryse’ kan skrive “Smid de fucking udlændinge ud med en motorsav i ryggen, og deres forældres hoveder om halsen, formet som en kæde af deres afbrændte knogler”, for nu at citere (en ikke-godkendt) kommentar fra 10. november sidste år.

    – – –


Skriv en kommentar